Engageret og dygtig tekniker søges til specialistrolle for drift og vedligehold af Nordeuropas største fjernkøleanlæg Er du klar til et indholdsrigt, fagligt udfordrende og udviklende job? Kalundborg Forsyning søger en dygtig tekniker til en specialistrolle for drift og vedligehold af vores kommende havvandskøleanlæg – det største af sin slags i Nordeuropa. Anlægget vil være i drift fra 2026.
Om jobbet: For at sikre en god overgang fra anlægsprojekt til drift, søger Kalundborg Forsyning en person, der kan se sig selv i nedenstående roller, og ikke mindst bringe sin viden og erfaring i spil under projektets forskellige faser og videre over i driftsafdelingen.
Før og under ibrugtagning: - Sikre høj kvalitet i fjernkøleprojektet med fokus på arbejdsmiljø, drift, vedligehold og dokumentation, inden anlægget overdrages til driftsafdelingen.
- Deltage proaktivt i idriftsættelsen af anlægget og sikre en optimal opstart.
Efter ibrugtagning af anlæg: - Varetage drift og vedligehold af anlægget og det tilhørende udstyr.
- Tage ansvar for den daglige vedligeholdelse af fjernkøleanlægget.
- Deltage aktivt i arbejdet med miljø og arbejdsmiljøforbedringer.
- Vedligeholde og opdatere fjernkøleanlæggets vedligeholdelsessystem.
Vi tilbyder - En ambitiøs organisation med en flad ledelseskultur.
- Et stærkt arbejdsmiljø med gode, engagerede kollegaer.
- Udvikling af din faglighed ved deltagelse i intern vidensdeling, udviklingsprojekter, relevante faglige netværk og efteruddannelse/kurser.
- Fleksible arbejdstider og fokus på et balanceret arbejdsliv.
- Konkurrencedygtig løn baseret på kvalifikationer.
- Mulighed for at indgå i vagtordning.
Hvem er du? Vi søger en engageret og ansvarsbevidst tekniker, maskinmester eller lignende.
Du skal have stærk teknisk forståelse, være løsningsorienteret og klar til at tage fat, hvor der er brug for det. Du har erfaring med drift og vedligehold af tekniske anlæg og kan kommunikere flydende på dansk, både skriftlig og mundtligt.
Derud over vægtes det at du:
- Har kendskab til styring og regulering.
- Er en habil bruger af Word, Excel og andre Microsoft Office-værktøjer.
- Udviser engagement og bidrager til et godt, og fagligt stærkt arbejdsmiljø.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning afsted. Ansøgningsfrist: 2/12-2024
Kontakt ved spørgsmål: Christian V. Rasmussen, 24947259