1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Holbæk

Fors A/S

Specialist i hydrauliske modeller

Fuldtid

Permanent

Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2834440
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være med til at skabe fremtidens bæredygtige spildevandsløsninger med øje for natur og miljø? Har du lyst til at bidrage til realisering af forsyningens nye rensestruktur i Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner? Så er du måske vores nye hydrauliker.

I Fors A/S har vi mange spændende opgaver og udfordringer, der skal løses de kommende år. Klimatilpasning, byudvikling og skærpede udlednings- og overløbsvilkår er blot tre af de vigtigste. Vi har et tæt og ambitiøst samarbejde med vores ejerkommuner og har øje for at tænke vores løsninger sammen med byernes udvikling og fremtidige mål for miljøbeskyttelse. Et af de projekter er vores strukturplan for renseanlæggene i Lejre Kommune, hvor vi centraliserer og fremtidssikrer afløbsstrukturen.

Om afdelingen

Vores planlægningsteam for drikkevand og spildevand består af syv dygtige kolleger. Du bliver en del af en gruppe på fem kolleger, som arbejder med spildevand. Vi arbejder individuelt med egne projekter, men er fælles om at tage ansvar og støtte hinanden med hjælp, kvalitetssikring og sparring. Denne værdi er en vigtig del af kulturen – både i afdelingen og i Fors A/S generelt. Din nøglerolle bliver at styrke spildevandsteamets faglige kompetencer inden for hydraulik og modellering.

Planlægningsteamet er en del af forretningsområdet Plan med i alt 30 kolleger.

Arbejdsopgaverne

Du kommer til at løse mange forskellige typer af opgaver, og der er derfor gode muligheder for at udvikle dig og få nye kompetencer.  Din væsentligste opgave bliver at være ansvarlig for udvikling og anvendelse af vores hydrauliske modeller i FLORA og MIKE+.

Derudover står du for:

  • Opdatering af modeller med nye byområder, ledningsnet og ændrede bygværker i samarbejde med vores GIS-team.
  • Opdatering af SRO-styringer i modellerne i samarbejde med vores pumpeteam.
  • RDII-kalibrering af modelområder, hvor der planlægges afskærende ledninger eller udbygning af renseanlæg.
  • Sparring om hydraulik og deltagelse i anlægsprojekter og driftsopgaver.
  • Generering af MIKE+ modeller til eksterne rådgivere og internt brug.
  • Gennemførelse og kvalitetssikring af PULS-beregninger.
  • Udvikling af døgnmodel /digital tvilling for afløbssystemet, som en del af vores strategi for digitalisering. 

Rollen som ansvarlig for vores afløbsmodeller betyder ikke, at du skal løse alle ovenstående opgaver alene. Vi arbejder sammen om opgaveløsningen i teamet, vi sparrer om udfordringer og løsninger med andre forsyningsselskaber, og vi henter ofte hjælp hos eksterne rådgivere.  

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller har en anden relevant uddannelse. Du har minimum 5 års erfaring som hydrauliker.

Vigtigst er det, at du arbejder struktureret og sikrer, at vi følger den vedtagne governance. Det betyder, at du har styr på vores modeller og modelkvalitet. Med dit overblik sikrer du, at modelkvaliteten altid matcher behov og krav i den konkrete opgave.

Du har økonomisk sans og forståelse for, at det er kunderne i vores ejerkommuner, der skal betale for de løsninger, vi udvikler. 

Du kender dine styrker, og du ved også, hvornår du skal søge hjælp og sparring.

Om at arbejde hos Fors A/S

Vi siger ”Vores natur, vores ansvar”, og vi vil om noget gå foran for at indfri vores del af ansvaret og gøre det nemt for andre at vise omtanke for naturen, så også vores kommende generationer kan få glæde af den. Den omtanke bliver du en del af.

Kompetenceudvikling er en naturlig del af at være kollega i Fors A/S. Det betyder, at vi investerer i din udvikling, så det skaber værdi for dig som medarbejder og for os som virksomhed.

Vi vil hinanden, og vi prioriterer fællesskabet. Det gør vi både, når vi mødes i stærke faglige fællesskaber, og når vi mødes uden for arbejdstid til fx flødebollekursus, fisketur eller sommerfest med vores personaleforening ForSjov. 

Tre dage om ugen samles vi på vores kontor på Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk. Ugens andre dage er der mulighed for at arbejde hjemmefra eller på en af vores andre lokationer.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Chef for Plan Vand og Spildevand Karim Friis Arfaoui, tlf. 23 35 32 67 eller Seniorkonsulent Jonas Smit Andersen, tlf. 23 42 13 65.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest den 9. marts 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 17. og 24. marts 2025.

Vi passer godt på dine personoplysninger, når du søger job hos os. Se vores privatlivspolitik ved rekruttering her.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ingeniør
Holbæk
Ingeniør
Sjælland
Kontor og administration
Holbæk
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Stenhus Gymnasium selvejende institution
    Nyt job

    Stenhus Gymnasium

    Spring ud eller spring videre som lønkonsulent

    Fuldtid

    Stenhusvej 20, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket i dag

    Lønsamarbejdet er på udkig efter en lønkonsulent. Du vil blive en del af et team, der står for lønadministrationen for hele 22 institutioner – ja, du hørte rigtigt, 22! Hvem er du? Vi leder efter en p... Læs mere
    Stenhus Gymnasium selvejende institution

    Deltid

    Helsevej 1, 4520 Svinninge, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Andel Holding A/S

    Fuldtid

    Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du en økonomibaggrund? Kunne du forestille dig at udvikle og bruge din viden og være med til at arbejde med eksempelvis transformationsprojekter, ad hoc projekter inden for Finans og koncerntværgå... Læs mere
    Andel Holding A/S

    Fuldtid

    Domhusstræde 1, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job