Har du lyst til at drive systemejerskabet af PDC Plan i samarbejde med Region Midtjyllands enheder og i tæt kontakt til leverandøren? Vil du være med til at gøre en forskel for arbejdsplanlægning? Brænder du for at facilitere processer og stå i spidsen for at skabe sikker drift med øje for udvikling?
Så er du den nye kollega vi søger, hvor du kommer til at indgå i et kontor, som arbejder bredt med systemejerskaber og service for vores HR-enheder i Region Midtjylland.
Opgaver
Din opgave bliver at tage projekt- og systemejerskab på PDC Plan som er regionens fælles it-værktøj til arbejdsplanlægning. Systemet anvendes på alle enheder i Region Midtjylland.
Du skal facilitere processer sammen med erfagruppen på tværs af vores hospitaler og sikre, at løsningen driftes og udvikles godt i organisationen.
Du vil desuden skulle stå for leverandør kontakt til PDC hvor der bl.a. afholdes driftsmøder med koordinering af kommende servicevinduer. Det forventes at der løbende vil være udviklingsprojekter som skal analyseres og prioriteres sammen med HR-enhederne i Region Midtjylland.
Andre opgaver som venter, er at:
Du kan læse, at du får travlt. Men hvis der er tid og mulighed, kan du også indgå i andre opgaver.
Andre opgaver du kan indgå i er:
Kvalifikationer og erfaring
RPA-erfaring er værdifuld, men ikke et krav. Hvis du har erfaring med Robotic Process Automation (RPA) vil vi bruge dine kompetencer i indsatser med at automatisere opgaver og arbejdsgange.
Digitalisering og transformation: Du skal have viden om digitalisering og være i stand til at agere fleksibelt i vores systemlandskab. Forståelse for digital transformation er afgørende.
Projektstyring: Du håndterer projektstyring både internt og på koncernniveau, især inden for løntekniske projekter.
Relevant uddannelsesbaggrund inden for IT, projektledelse, HR, digitalisering både organisatorisk og systemmæssigt.
Erfaring med systemforvaltning, systemanskaffelse, implementering og projektledelse med teknisk flair og interesse for digitalisering.
Organisationsforståelse og samarbejdskompetencer på tværs af teams og organisationer.
Om os og hvad vi kan tilbyde dig
Du får arbejdssted i Koncern HR, Regionshuset i Viborg, som er præget af et godt arbejdsmiljø og en uhøjtidelig omgangstone med plads til faglig og personlig udvikling. Vi har travlt, men altid tid til at hjælpe hinanden og sparre om opgaver og tilgange i hverdagen. Du får stor indflydelse på din egen arbejdstilrettelæggelse, og der er i et vist omfang mulighed for at løse opgaver hjemmefra.
Vi varetager løn og personaleadministration for ca. 5000 medarbejdere i Region Midtjylland. Det er medarbejdere i regionshusenes administration, fællesfunktioner, Socialområdet og inden for Præhospitalet samt Hospitalsapoteket. Vi har desuden strategiske og koordinerende opgaver vedrørende løn- og arbejdstidsplanlægningssystemer i hele regionen samt en bred vifte af stabs- og sekretariatsopgaver, inkl. administration om bruttolønsordninger og andre personalegoder. Derfor vil du også få kontakt til kolleger i HR-funktioner på hospitalerne. Vi igangsætter og understøtter regionale udviklingstiltag bl.a. i forhold til at fremme en effektiv it-understøttelse af HR-processer i hele Region Midtjyllands organisation.
Du får din daglige gang blandt kolleger, som varetager administrative opgaver samt kolleger med mange og forskellige funktioner som fx servicering af MED-organisationen, forhandling af løn- og arbejdstidsaftaler, personalepolitiske opgaver og personalejuridisk fortolkning. Vi sætter pris på mangfoldigheden og det sømløse samarbejde på tværs, og vi glæder os til at introducere dig til jobbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med mulighed for fleksibilitet og indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til den gældende overenskomst på området.
Ansættelsessamtaler
Der afholdes ansættelsessamtaler den 17. marts 2025. Vi håber, at du kan starte den 1. maj eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist 10. marts 2025.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Henriette Petersen på tlf. 2146 7025 / 2916 8158, Rasmus Bech Hvid på tlf. 2459 0301.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir