1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Frederiksberg
Udløber snart

Center for Ejendomme

Specialist til parkeringsområdet i én af landets største drifts- og bygherreorganisationer

Fuldtid

Permanent

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2759412
|
Indrykket for 7 dage siden
Har du erfaring med projekter og er du god til at holde et fast overblik og håndtere mange tværgående opgaver? Motiveres du af samarbejde på tværs men også stor selvstændighed i opgaveløsning? Og er du samtidig en nærværende og hjælpsom person, der spiller ind i det gode kollegaskab? Så er du måske vores kommende kollega i Center for Ejendomme i Region Hovedstaden.

Om stillingen
Vi tilbyder en spændende og varieret dagligdag i Drift og Teknik 5 (DOT5), hvor vi er ca. 60 medarbejdere fordelt på flere lokationer. Vi understøtter hospitalerne og den tekniske drift på mange tværgående specialområder, hvoraf Parkering er en af dem.

Du vil få det overordnede ansvar for opgaverne med den daglige drift og leverandørstyring af parkeringsog ladestander faciliteter, som er afgørende for regionens infrastruktur. Derudover skal du medvirke til at opbygge og sætte retningen for parkeringsområdet, så vi fastholder en stærk basis der kan sikre både drift og udvikling af området. Center for Ejendomme har et stort fokus på at implementere den grønne udvikling og indsatser i Regionen, bl.a. opsættelse af ladestandere til de mange køretøjer der omstilles til el i organisationen.

Opgaverne spænder derfor bredt inden for projektledelse og implementering af vores ladestander-strategi, drift og leverandørsamarbejde, brugerhenvendelser, kommunikation og økonomi.

I praksis har vi rigtig mange snitflader mellem vores teams og opgaver, og du bliver derfor et vigtigt bindeled internt i det tværgående samarbejde i driftsorganisationen, og kommer omkring på de fleste af regionens matrikler.

Du bliver del af en organisation i stadig udvikling, hvor vi har en åben og inddragende kultur, og hvor godt humør er en vigtig del af vores travle hverdag. Vores omgangstone er anerkendende og involverende, og vi vil være klar til at sparre og bakke op om dig og dine opgaver.

Vi har en nystartet personaleforening og er glade for sociale arrangementer på tværs. I det daglige tilbyder vi muligheder for fleksibel planlægning og hjemmearbejde.

Om dig
Du ved allerede en masse om parkering og den grønne infrastruktur, og du er klar til at blive vores nye specialist på området. Du er systematisk, vedholdende og stærk til at eksekvere uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du har gåpåmod og er en holdspiller, der får tingene til at glide og sikrer fremdrift i samarbejde med mange forskellige interessenter og fagligheder.

Vi forestiller os derudover, at du:

  • Er engageret, tager initiativ og kan arbejde selvstændigt med opgaver
  • Er venlig og imødekommende og kan lide at samarbejde på tværs af fagligheder og niveauer, både internt i Center for Ejendomme og med brugerne af parkeringsløsningerne
  • Har en god organisationsforståelse og kan navigere mellem mange opgaver og interessenter
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant erhvervserfaring med administrering af parkering- og/eller grøn infrastruktur
  • Kommunikerer i tale og skrift på korrekt, klart og let forståeligt sprog
  • Har styr på Office-pakken og Excel
  • Det er en stor fordel hvis du har kørekort og egen bil
Du behøver ikke have en lang erhvervserfaring, men du skal have energi og lyst til at opsøge viden, hvis der er noget du ikke ved. Vi skal til gengæld nok være der til at hjælpe dig, så du udvikler dig og kan påtage dig ansvaret for dine arbejdsopgaver. Du kommer desuden til at deltage i onboarding program i Center for Ejendomme.

Yderligere informationer
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Helle Eiberg Thorup på tlf. 29199457.

Du bedes uploade dit CV og en kort motiveret ansøgning, samt relevante uddannelsesbeviser.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Som en del af en tværgående funktion vil det naturligt betyde, at du vil bevæge dig rundt på flere af regionens matrikler. Dit primære arbejdssted er beliggende på Frederiksberg Hospital.

Ansøgningsfrist er den 17. november 2024. Vi ønsker stillingerne besat hurtigst muligt og afholder samtaler løbende

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme i Region Hovedstaden varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter, herunder alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri. Vi skaber, driver og optimerer de fysiske rammer for regionens hospitaler, virksomheder og centre. Vores arbejde er med til at sikre optimale forhold for regionens ansatte og patienter.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Frederiksberg
Projektleder
Hovedstaden
Håndværk og service
Frederiksberg
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Fellowmind

    Marketing Communications Specialist / Barselsvikariat

    Fuldtid

    Rosenørns Allé 1, 1970 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Borups Allé 154, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

Søg efter andre job