Vil du bidrage til udviklingen af den fremtidige styring af Region Sjællands økonomi? Er du analytisk stærk, samarbejdsorienteret og har gode formidlingsevner? Så har vi jobbet til dig i en central økonomienhed med mange kontaktflader.
Nye kollegaer til Budgetenheden i Koncern Økonomi, SorøVi søger fagligt stærke og engagerede kollegaer til budgetenheden i Region Sjælland med start snarest muligt.
Budgetenheden har ansvaret for regionens overordnede budget på 23,3 milliarder kroner, herunder tilrettelæggelse og koordinering af budgetlægningen og den samlede økonomistyring og opfølgning.
Økonomistyringen spænder bredt og rummer bl.a. ramme- og bevillingsstyring af driftsområder, større anlægsprojekter, pulje- og projektstyring.
Budget er en central enhed med bred samarbejdsflade på tværs af hele Region Sjællands organisation.
Om stillingerneOpgaverne er varierende og vil blive sammensat ud fra dine kompetencer og erfaring. Vi søger profiler, der har erfaring med eller mod på anlægsstyring, budgetstyring og budgetkoordinering. Eksempler på opgaver du kan komme til at sidde med:
Opgaverne løses i dialog med flere forskellige parter, og derfor er det vigtigt, at du evner at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af en organisation.
I Budgetenheden arbejder vi i teams, så du kan altid sparre og hente hjælp ved en kollega.
Din profilDu har sandsynligvis en relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. cand.polit, cand.oecon, cand.scient.pol., cand.merc eller lignende.
Det er en fordel, men ikke nødvendigvis et krav, at vores nye kollegaer har erfaring med offentlig økonomistyring f.eks. region, kommune, ministerium eller lignende. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i flere af nedenstående beskrivelser:
Som person er du initiativrig, selvstændig og fleksibel overfor såvel opgaver som kollegaer.
Vi kan tilbydeEn hverdag præget af stor faglighed med varierende og udfordrende opgaver tæt på de politiske beslutninger.
Vi er en afdeling, hvor vi hjælper hinanden med at lykkedes. Vi arbejder tillidsbaseret og er lydhøre og åbne i samarbejdsformen.
Som vores nye kollega får du rig mulighed for selv at sætte dit præg på opgaveløsningen i et godt kollegialt miljø med en uformel omgangstone og plads til humor.
Vi har flextidsordning og gode muligheder for hjemmearbejde, som understøtter en god balance mellem arbejdsliv og fritid. Vi værdsætter generelt frihed under ansvar
- jo mere du selv kan løfte, des mere får du lov til.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring.
Din arbejdsplads bliver i Regionshuset i Sorø.
OrganisationenBudget er en del af Koncern Økonomi i Regions Sjælland sammen med Sundhedsøkonomi, Regnskab & Finans samt Indkøb. Koncern Økonomi er et fælles tværgående center og har en bred kontaktflade til resten af organisationen.
Yderligere oplysningerAnsættelsessamtaler afholdes i uge 39
Ansøgningsfrist 19. september 2024
Uddannelsesbevis vedlægges
Ansættelsesstart 1. november 2024
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir