1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

It- medico og telefoni

Specialkonsulent med erfaring inden for cyber- og informationssikkerhed

Fuldtid

Permanent

Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2657073
|
Indrykket for 68 dage siden
Vil du være med til at sætte dagsordenen for informationssikkerhed og databeskyttelse i landets største region? Til regionens centrale sektion for informationssikkerhed søger vi en medarbejder, der har erfaring med at arbejde med cyber- og informationssikkerhed i større offentlige organisationer.

Om os
I Sektion for informationssikkerhed har vi det overordnede ansvar for at drive udviklingen af informationssikkerhed på tværs af Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Vores opgaver spænder bredt fra den helt overordnede strategi- og politikudvikling til udarbejdelse af retningslinjer, ledelsesrapportering, styring af udviklingsaktiviteter, koordinering af tilsyn og revision, håndtering af sikkerhedskultur og awareness samt udarbejdelse af svar på diverse henvendelser (pressehenvendelser, politikerspørgsmål, høringer mv). Ligesom vi deltager i det fællesregionale samarbejde om informationssikkerhed og det nationale samarbejde om udmøntning af strategi for cyber- og informationssikkerhed i sundhedssektoren. Vi søger en erfaren kollega, der besidder viden om implementering og udvikling af cyber- og informationssikkerhedsområdet i store offentlige organisationer.

Foruden at besidde grundlæggende viden om arbejdet med ISO 27001, GDPR og teknisk sikkerhed, så søger vi en kollega, der får tingene til at ske ved at være opsøgende og initiativrig. Når du går på arbejde, går du målrettet og løsningsorienteret ind i dialoger med kolleger og samarbejdspartnere og gør, hvad der skal til for at løse selv de mest langhårede problemstillinger.

Vi lægger vægt på, at du er helhedsorienteret, motiveres af en risikobaseret tilgang til cyber- og informationssikkerhedsområdet og trives med at arbejde i en stor, politisk organisation, hvor området står højt på den strategiske dagsorden. Du har et godt blik for processer, strukturer og dialog med alle dele af organisationen, og du er derfor også komfortabel med at styre processer med mange interessenter i en stor og kompleks organisation.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, og vil uanset passe ind i en afdeling, der rummer alt fra antropologer og retorikere til dataanalytikere. Vigtigt er det dog, at du møder på arbejde med godt humør og bidrager til det sociale så vel som faglige miljø i sektionen.

Ansvar og opgaver:

  • Selvstændigt drive udviklingsopgaver på tværs af informationssikkerhedsporteføljen – f.eks. leverancer i regionens cyber- og informationssikkerhedsstrategi
  • Sikre fremdrift og frugtbar dialog med vores tekniske kolleger i Center for It- og Medicoteknologi i forbindelse med udarbejdelse af nye retningslinjer, procedurer og vejledninger
  • Repræsentere og formidle regionens holdning på informationssikkerhedsområdet i forbindelse med input, rådgivning og kvalificering i både tekniske og juridiske sager
  • Indgå løsningsorienteret i fællesregionalt samarbejde og dialog om informationssikkerhed med et skarpt øje for Region Hovedstadens risikobaserede tilgang til området.
  • Udarbejde beslutningsoplæg til direktioner og regionale ledelsesfora, der er velbalanceret i sprog, narrativ og sammenhæng til regionens generelle tilgang til cyber- og informationssikkerhedsområdet
  • Deltage proaktivt og målrettet i sektionens løbende opgaveløsning
Vi forventer, at du:

  • har en lang, videregående kandidatuddannelse
  • har erfaring med at arbejde med cyber- og informationssikkerhed i en stor, politisk organisation
  • er særdeles dygtig til at formulere dig på skrift
  • arbejder struktureret og kan holde fokus samt skabe overblik i en kompleks og foranderlig hverdag
  • er udadvendt og trives med at være opsøgende i dit arbejde
  • har erfaring med selvstændigt at drive og levere på både større og mindre udviklingsopgaver
  • har teknisk forståelse eller flair og er hurtig til at sætte dig ind i nye fagområder
  • kan arbejde selvstændigt og følge opgaverne helt til dørs
  • har et godt humør og en god energi
Vi tilbyder

  • En udfordrende opgaveportefølje med mulighed for at udvikle stærke kompetencer og bred viden om et område, som er højaktuelt og udgør et brændpunkt indenfor digitalisering
  • Mulighed for at udvikle sig inden for en bred vifte af discipliner på cyber- og informationssikkerhedsområdet
  • En nøglerolle i den fortsatte udvikling af cyber- og informationssikkerhedsområdet i en af Danmarks største og mest komplekse organisationer.
  • En hverdag præget af mange forskellige fagligheder, personligheder og baggrunde, der spiller hinanden gode i samarbejdet på tværs af afdelinger og gladeligt deler viden og erfaring på tværs
  • Rammer til selvstændigt at søge muligheder, løsninger og svar
  • Mulighed for at blive en del af en ambitiøs og helhedsorienteret sektion med stort drive
  • Dygtige og dedikerede kollegaer, som har fokus på det fælles bedste og altid stiller op for hinanden
Løn og ansættelsesforhold
Dit arbejdssted vil være Borgervænget 5, 2100 København Ø. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.


Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest mandag d. 19. august 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Konstitueret sektionschef, Camilla Makne Nielsen
    på mail: [email protected] eller telefon: 23665377
Center for IT og Medicoteknologi (CIMT)
CIMT er med cirka 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supportere og udvikler it, medicoteknisk udstyr og telefoni på tværs af Region Hovedstaden. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder og vi brænder for en vigtig sag: Hos os handler digitalisering om liv!

Du kan læse mere om Centrer for IT og Medicoteknologi her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialkonsulent
København
Specialkonsulent
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Container- og Gravetilladelser

    Specialkonsulent til enheden Container- og Gravetilladelser i Teknik- og Miljøforvaltningen

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du erfaring med eller interesse for myndighedsbehandling, herunder tilsyn? Har du en skarp pen? Trives du i en omskiftelig hverdag med opgaver, der spænder vidt og kræver selvstændighed? Så er det... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi søger en dygtig AC-medarbejder til administration af og tilsyn med stilladsreklamer i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune Har du erfaring med eller interesse for myndighedsbehandling... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job