1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Frederiksberg

Herberget på Hillerødgade

Specialkonsulent til særligt tilrettelagte forløb for beboere i målgruppen for §107 og §108

Deltid, Fuldtid

Tidsbegrænset

Hillerødgade 64, 2200 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2832240
|
Indrykket for 3 dage siden

Kirkens Korshær Herberg på Hillerødgade har fået bevilliget midler fra Socialstyrelsen og søger i den forbindelse en specialkonsulent til en 2-årig projektansættelse, som skal hjælpe med at understøtte kvaliteten af samarbejdet med eksterne aktører i forbindelse med udflytning til en varig boform.

Kirkens Korshærs Herberg på Hillerødgade har eksisteret i 65 år og er central i Københavns indsats for mennesker i hjemløshed. Huset er døgnbemandet og rummer en natcafe, som tilbyder dag-til-dag overnatning for 30 brugere samt værelser til 77 mennesker som har behov for midlertidigt ophold (Servicelovens § 110). Husets målgruppe er karakteriseret ved et forbrug af rusmidler og psykisk sårbarhed.

Som specialkonsulent bliver det din opgave at sikre den rette mængde ressourcer til husets beboere, således deres individuelle udfordringer kan rummes og klarlægges med henblik på, at den aktør som har handleansvar hurtigst muligt kan påbegynde arbejdet med at finde en relevant boligløsning, hvad end det er egen bolig, §107 eller §108.

Som specialkonsulent forventes det, at du kan og holder af, at arbejde i flere spor.

Du skal kunne bidrage direkte og konkret til handleplaner og udredninger til kommuner, med det formål at forkorte vejen til selvstændig boform. Som et led i dette, forventes det at du kan klarlægge beboernes støttebehov - dette i tæt samarbejde med kontaktpersonerne som er tilknyttet beboerne.

Du vil være ansvarlig for, sammen med ledelsen, at ansøge om særlige midler til de beboere som har ophold på herberget, men som har brug for særlig støtte for at have en værdig tilværelse. Du vil være tovholder i disse forløb, som ud over §85 støtte også indbefatter særligt tilrettelagte bostøtteforløb.  

Du skal have et skarpt øje for organisering og ledelse samt hjælpe organisationen med at skabe den bedste praksis i arbejdet med vores specifikke målgruppe, som ofte venter længe på en varig boform. Dette handler både om nedskrevne procedurer og arbejdsgange, men også om at være kreativ og nysgerrig i sin opgaveløsning og have mod på at afprøve noget, som ingen andre har prøvet før.

Som en del af den opgaveløsning vil du blive ansvarlig for husets eksterne lejligheder og arbejde med at redefinere og udfordre mulighederne indenfor den ramme.  

Vi forventer, at du har mod på at formidle din viden ud i huset, eksempelvis på personalemøder, fællesmøder, sparringscafé og i forbindelse med fælles faglige arrangementer i tæt samarbejde med husets uddannelsesansvarlige teamleder og vores udviklingsteam.

Du vil i det daglige referere direkte til forstander Mathilde Holmgaard. Stillingen er en projektansættelse på to år fra projektets begyndelse. Som udgangspunkt ansættes du i en fuldtidsstilling men med mulighed for deltid.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialkonsulent
Frederiksberg
Specialkonsulent
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Frederiksberg
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    KU SCIENCE FAK. SEK.

    Specialkonsulent til Forskningsfinansieringsenheden

    Fuldtid

    Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Fuglevangsvej 8, 1962 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    SFO Thorvald er en del af Skolen ved Bülowsvej, hvor vi i disse år arbejder målrettet på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i både fritid og skoletid. Vi ser det som både spændende og nødven... Læs mere
    Frederiksberg Kommune

    Deltid

    Frederiksberg

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job