1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Københavns Kommune - Afdeling for Frit Valg og Indkøb

Specialkonsulent til indkøbsunderstøttelse i Afdeling for Frit Valg og Indkøb

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 41, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2848131
|
Indrykket for 8 dage siden

Kan du se dig selv være med til at understøtte vores driftsenheder i at købe effektivt ind på kommunens indkøbsaftaler?
Kan du sætte dig grundigt ind i it-systemer og aftaler, og samarbejde ud fra en lyttende og løsningsorienteret tilgang?

Så har vi en ledig plads på holdet, hvor faglig udvikling, gode kolleger og godt arbejdsmiljø er nøgleord.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde med at realisere kommunens ambitiøse mål for klimavenlige, bæredygtige og omkostningseffektive indkøb styrkes med to nyoprettede stillinger. Derfor søger vi en ny kollega til at understøtte de decentrale indkøbsfunktioner i at købe rigtigt ind og organisere indkøbsprocesserne hensigtsmæssigt.

Det vil være ideelt, hvis du har kendskab til Københavns Kommunes økonomi- og indkøbssystem, men ellers sørger vi for oplæring og uddannelse.  

Om os
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen beskæftiger sig med tilbud på ældreområdet efter ældre-, social- og sundhedslovgivningen.

Afdeling for Frit Valg og Indkøb i Center for Administration står blandt andet for kontrakterne med private leverandører af hjemmeplejeydelser og for udbud af varer og tjenesteydelser på sundhedsområdet. En anden vigtig opgave er at understøtte driftsenhedernes brug af Københavns Kommunes indkøbssystem. Endelig ligger der i afdelingen en række forskellige driftsopgaver, som fx klageopfølgning, som du må være indstillet på at bidrage til.

Med de to nyoprettede stillinger bliver vi 10 medarbejdere i afdelingen. Nogle opgaver løses individuelt, andre er vi flere om, men under alle omstændigheder er vi gode til at bruge hinanden til hjælp og sparring.

Om dig
Vi forventer, at du

  • har en længere videregående uddannelse og har muligvis allerede erfaring med indkøb, økonomi og evt. Københavns Kommunens Økonomi- og Indkøbssystem, Kvantum
  • arbejder systematisk og har blik for detaljer, men også evner at se proportioner og prioritere de opgaver, der skaber mest nytte
  • grundlæggende er konstruktiv og hjælpsom – både overfor dine nærmeste kolleger i dagligdagen og overfor vores samarbejdspartnere i forvaltningens driftsenheder
  • kan kommunikere klart og præcist på skrift og i tale
  • både er en god holdspiller og kan arbejde selvstændigt

Vi tilbyder

  • et godt kollegialt og fagligt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger og en positiv, uformel omgangstone
  • en spændende hverdag med udviklende opgaver
  • en bred kontaktflade, hvor du både er tæt på forvaltningens driftsenheder og kolleger på tværs af forvaltningerne i den tværgående indkøbsorganisering

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage. Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og gældende overenskomst. Ansættelse fra den 1. maj 2025 eller tidligere, hvis muligt.

Interesseret?
Kontakt gerne indkøbschef Birgitte Østergaard på 26 88 01 78 eller specialkonsulent Nanna Rasmussen på 51 84 40 36.

Søg via linket senest onsdag den 5. marts 2025
Vi holder samtaler i uge 10-12.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialkonsulent
København
Specialkonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND

    Academic coordinator (fixed term until 1 May 2030) at the Department of Public Health

    Fuldtid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Gothersgade 130, 1123 København K, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job