1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Sorø

Region Sjælland

Specialkonsulenter søges til praksisområdet i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland

Fuldtid

Permanent

Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2793839
|
Indrykket for 2 dage siden

Hvis du vil være med til at gøre en forskel i det nære sundhedsvæsen og har erfaring og lyst til at arbejde med opgaver relateret til praksissektoren, så ser vi frem til at modtage en ansøgning fra dig.

Praksissektoren udgøres af de almenmedicinske tilbud som almen praksis, lægeklinikker, speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter, psykologer og tandlæger. Det helt særlige for området er, at der er tale om selvstændige erhvervsdrivende, som regionerne har indgået aftaler med. Aftalerne kaldes overenskomster.

Det nære sundhedsvæsen og herunder praksissektoren er i politisk fokus, og sundhedsreformen betyder, at vi i Det Nære Sundhedsvæsen står overfor en spændende og travl fremtid. Vi søger derfor erfarne konsulenter til team ”Praksisområdet”, hvor vi blandt andet har den direkte rådgivning og sparring med borgerne og med de mange aktører i praksissektoren.

For at trives i stillingen er det vigtigt, at du motiveres af:

  • Drifts- og myndighedsopgaver i relation til aktørerne på praksisområdet
  • Rådgivning og sparring med borgere i direkte borgerbetjening både på skrift og telefonisk med telefonvagter på udvalgte dage
  • Politisk betjening herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger
  • Strategisk udvikling af praksissektoren i samarbejde med andre teams i vores afdeling

Vores forventning er, at du som ny medarbejder i vores team enten kommer til at arbejde med de praktiserende læger eller de privatpraktiserende speciallæger. Vi har gode kollegaer, der varetager områderne for fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer m.fl.

Vi har behov for, at du er erfaren inden for offentlig forvaltning, og at du har en samarbejdende tilgang uanset om det gælder interne eller eksterne samarbejder. Dog er det forudsætning, at du også har gennemslagskraft, når myndighedsopgaver skal udføres.

Velkommen til dit team
Du bliver en del af et team med dedikerede kollegaer med høj faglighed. Vi værdsætter gode drøftelser med plads til selvstændighed, og vi deler viden gennem sparring. Vi er en del af et virksomhedsområde, som vægter fremmøde og arbejdsfællesskab højt.

Der venter dig mange spændende opgaver
Rammerne for arbejdet har afsæt i regionens myndighedsforpligtelse og de indgåede aftaler for praksissektorens aktører. Du skal derfor være motiveret for at sætte dig ind i regler og aftalemæssige vilkår.

Teamet har ansvar for bl.a. sekretariatsbetjening af politiske samarbejdsudvalg og har et tæt samarbejde med den politiske og administrative ledelse, kommuner, hospitaler samt faglige organisationer.

Den ene dag kan du for eksempel arbejde med udarbejdelse af dagsordener til et samarbejdsudvalg, og den næste kan du for eksempel arbejde med klinikoverdragelse, hvor du hjælper nye læger med etablering og administration.

Din endelige opgaveportefølje tilrettelægges i forhold til dine kompetencer og interesser og de konkrete behov. Opgaverne vil også kunne forventes løbende tilpasset også set i lyset af implementeringen af den nye sundhedsreform.

Vores forventninger til dig

  • Du har en relevant samfundsvidenskabelig og/eller sundhedsfaglig akademisk uddannelse
  • Du har arbejdet med og har erfaring med offentlig forvaltning
  • Du har lyst til at arbejde i en politisk organisation, hvor dagsordener kan skifte, og hverdagen er præget af tempo og alsidige opgaver
  • Du kan drive processer med blik for resultater og opfølgning
  • Du kan udvikle og implementere løsninger sammen med andre
  • Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • Du er loyal og vægter relationer og teamsamarbejde

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning og ønskes besat pr. 1. marts 2025.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø. Der må forventes aktiviteter på andre matrikler samt uden for normal arbejdstid.

Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 8. januar 2025.

Vi forventer, at 1. samtale afvikles som en kort virtuel screening den 13. januar 2025.
Anden samtalerunde afvikles som fysisk samtale den 16. januar 2025.

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne konstitueret vicedirektør Tina Haar på mail [email protected] eller specialkonsulent Pia Drostgaard på mail [email protected], hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.

Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNSʼ vision:

Derudover kan du også se mere her:

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Sorø
Konsulent
Sjælland
Specialkonsulent
Sorø
Specialkonsulent
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Specialkonsulent til Enhed for Kvalitet og Forbedringer, Sundhedsstrategisk Planlægning, Region Sjælland

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Fulbyvej 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job