1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Sundhedsstyrelsen

Specialkonsulenter/fuldmægtige til Beredskab og smitsomme sygdomme i Sundhedsstyrelsen

Fuldtid

Permanent

Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2796315
|
Indrykket i dag
Sundhedsstyrelsen har 1-2 ledige stillinger som specialkonsulenter/fuldmægtige til Beredskab og smitsomme sygdomme.

Er du interesseret i sundhedsvæsen, sundhedsberedskab og smitsomme sygdomme? Har du arbejdet med sundhedsområdet på statsligt, regionalt eller kommunalt niveau? Trives du som embedsmand? Så tilbyder vi et spændende job med stort ansvar, tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger og gode udviklingsmuligheder.

Om Beredskab og Smitsomme sygdomme
Stillingerne er placeret i Enhed for Beredskab og Smitsomme sygdomme (BES). Enheden består af 20 medarbejdere, en enhedschef og en sektionsleder. Enheden er opdelt i tre teams omkring vaccination, smitsomme sygdomme og beredskab, og du vil blive tilknyttet de to teams for beredskab og smitsomme sygdomme.

Sundhedsstyrelsen er den overordnede nationale myndighed for beredskabet i sundhedssektoren, og vi arbejder tæt sammen med blandt andre kommunerne, regionerne, politiet og Beredskabsstyrelsen. Det betyder, at vi løbende rådgiver regioner og kommuner om deres sundhedsberedskab. Enheden varetager Sundhedsstyrelsens arbejde med den nationale planlægning og overordnede koordinering af sundhedsberedskabet.

Enheden har også en central rolle ved risiko for udbrud af smitsom sygdom i Danmark. Det gør vi blandt andet ved at yde faglig rådgivning til sundhedspersoner og udarbejde retningslinjer til sundhedsvæsenet om forebyggelse og håndtering af smitsomme sygdomme samt med information til befolkningen om, hvordan de skal forholde sig ved smitsom sygdom. Desuden varetager enheden Sundhedsstyrelsens opgaver vedrørende børnevaccinationsprogrammet og øvrige nationale vaccinationsprogrammer.

Enheden samarbejder tæt med blandt andet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, kommuner, regioner, faglige organisationer samt øvrige styrelser i koncernen. Mange af afdelingens opgaver går på tværs af Sundhedsstyrelsen, og derfor har vi et tæt samarbejder med styrelsens øvrige enheder omkring bl.a. administration af puljer og planlægning af det præhospitale område.

Dine arbejdsområder
Arbejdsområderne vil være indenfor beredskabet og smitsomme sygdomme. Dine opgaver vil eksempelvis være:

  • Faglig rådgivning af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og øvrige myndigheder, f.eks. løbende besvarelse af folketingsspørgsmål, udarbejdelse af faglige notater, bidrag til besvarelse af udvalgsspørgsmål, besvarelse af borgerhenvendelser, pressehåndtering mv.
  • Sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper, Sundhedsstyrelsens Råd for sundhedsberedskab og for smitsomme sygdomme, udvalg mv.
  • Projektledelse ved udarbejdelse af vejledninger, puljeopslag mv.
  • Rådgivning og vejledning af regioner og kommuner m.fl. om planlægning af sundhedsberedskabet og håndtering af smitsomme sygdomme
  • Repræsentation af styrelsen i diverse faste udvalg og ad hoc arbejdsgrupper og samarbejdsfora -nationalt såvel som internationalt.
Din uddannelse og erfaring
Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau eksempelvis i folkesundhedsvidenskab eller anden relevant sundhedsfaglig/samfundsvidenskabelig akademisk kandidatuddannelse. Herudover forventer vi, at du:

  • har relevant erhvervserfaring
  • har kendskab til sundhedsvæsnets organisering, gerne på centraladministrativt niveau
  • har erfaring med udviklingsarbejde omkring sundhedsvæsenets struktur og organisering
  • trives med en kombination af udviklings- og driftsopgaver
  • hurtigt kan sætte dig ind i opgaver
  • kan sætte dig ind områdernes lovgivning og interessentlandskab, da området i høj grad er komplekst og præget af mange aktører.
Dine personlige kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du:

  • udviser stor selvstændighed og ansvarlighed ift. opgaverne samt kan arbejde i tværfaglige teams
  • har gode analytiske evner og har god forståelse for koordination med det politiske niveau
  • er med til at sikre at overordnede strategiske mål omsættes til konkrete handlinger
  • er god til at skrive og strukturere skriftlige produkter
  • har gode kommunikative evner og kan formidle komplekse emner
  • kan holde hovedet koldt og humøret højt - også i kritiske og tidspressede situationer
  • trives i et åbent kontorlandskab og med en hverdag præget af et højt arbejdstempo og afvekslende opgaver.
Vi tilbyder
Et spændende job med afvekslende, udfordrende og meningsfulde opgaver og en bred kontaktflade både i sundhedsvæsnet og med forskellige aktører i beredskabet. Du vil arbejde sammen med dygtige og omsorgsfulde kolleger i et dynamisk tværfagligt samarbejdsmiljø. Du vil få rig mulighed for at tage ansvar, udvikle dig og lære nyt. Vores arbejdsklima er energisk, positivt, og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt.

Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid og muligheder for efter- og videreuddannelse.

Om ansættelsen
Du vil på baggrund af din erfaring og dine kvalifikationer blive ansat som specialkonsulent eller fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Der er tale om én eller to stillinger til besættelse.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingerne ved at kontakte sektionsleder Karen Geismar, tlf. 7222 7882 eller enhedschef Kirstine Moll Harboe, tlf. 2154 9788.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3-5.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Embedsmand
København
Embedsmand
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Kirkeministeriet

    Engageret kollega til By-, Land- og Kirkeministeriets departement

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Emil Holms Kanal 20, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du med ud og ekspropriere til større statslige anlægsprojekter? Kommissarius ved Statens Ekspro-priationer på Øerne søger en juridisk fuldmægtig med start hurtigst muligt, som skal hjælpe med at s... Læs mere
    Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne
Søg efter andre job