1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Frederiksberg
Nyt job

Region Hovedstadens Psykiatri

Speciallæge - brænder du for ambulant behandling og vil prøve kræfter med FACT?

Fuldtid

Permanent

1810 Frederiksberg C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2822654
|
Indrykket for 1 dage siden
Så har du her muligheden for at blive en del af et erfarings- og aldersmæssigt bredt sammensat team i et ambulatorium med andre special- og uddannelseslæger, der giver mulighed for sparring og refleksion i en faglig stærk lægegruppe. Du kommer til et dynamisk center, hvor vi har et vedvarende fokus om at dygtiggøre os for at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne. Stillingen kan besættes som både afdelings- og overlæge.

Velkommen indenfor på Gammel Kongevej Begge teams i ambulatoriet arbejder efter F-ACT modellen, som betyder ”fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet”. Med F-ACT kan vi sikre en mere fleksibel tilgang til patienterne, afhængig af hvor patienten er i sit sygdomsforløb.

Vi har gennem flere år arbejdet aktivt med implementering af Danske Regioners patientforløbsbeskrivelser. Speciallægen skal kunne uddelegere ansvar og have lyst til og evner for at indgå i arbejdet med at planlægge og lede recovery-orienterede, strukturerede forløb med tæt inddragelse af patienter og pårørende. Det er en vigtig del af opgaven er at lede patientforløb og i samarbejde med de øvrige medarbejdere holde den røde tråd i behandlingen.

Som øvrige ambulatorier i region hovedstadens psykiatri er vi ved at implementere integreret dobbeltdiagnose behandling. Vi er i gang med kompetenceudvikling, den endelige organisering og tilrettelæggelse af denne behandling.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få? Du vil få klinisk funktion i et F-ACT-team, hvor dine psykiatriske speciallægekompetencer vil komme i spil. Her vil du arbejde tæt sammen med en teamkoordinator, der står for den daglige planlægning af teamets arbejde. Teamene ledes i det daglige af en afsnitsledelse bestående af afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske.

I tæt samarbejde med teamets specialpsykolog, den afsnitsledende overlæge og en uddannelseslæge vil du få følgende kliniske opgaver:

  • Varetage udredning, psykofarmakologisk behandling og evt. henvisning til andet behandlingstilbud
  • Varetage behandling af patienter med retslige foranstaltninger
  • Deltage aktivt i FACT- boardmøder
  • Visitation af nye patienter herunder udredning og diagnostik
  • Deltage i psykoedukation af patienter og pårørende
  • Undervisning og supervision af kolleger og YL
  • Fortsat implementering af patientforløbsbeskrivelser
  • Sikre kapacitetsstyring i henhold til patientforløbsbeskrivelser
  • Være med til at sikre forbedringer og kvalitetssikring i ambulatoriet
Vores forventninger til dig Vi forventer, at du er speciallæge i psykiatri og kan lide at skabe gode forløb.
Du kan genkende dig selv i at du:

  • er beslutningsdygtig
  • har øje for detaljer trods travlhed
  • kan skabe ro og overblik
  • kan lide at lære fra dig
Vi tilbyder dig
  • sammenhæng mellem klinik og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt program med mulighed for undervisning
  • medarbejdere og synlige ledere med engagement og humor
  • mulighed for sparring og drøftelser med erfarne kollegaer både speciallæger, sygeplejerske og psykologer.
Om os Psykiatrisk ambulatorium består i F-ACT organisering af to teams med hver ca. 250 patienter. Teamet ledes dagligt af dig som koordinerende speciallæge og teamkoordinator og består herudover af tværfaglige medarbejdere som sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver og psykolog.

Der er en afsnitsledelse for begge team bestående af afdelingssygeplejerske og afsnitsledende overlæge og alle vores læge- og kontaktpersonstillinger er aktuelt besat.

På matriklen er også gadeplansteamet og forskningsafsnittet – og der deles lokaler med to F-ACT-teams fra Psykiatrisk Center Glostrup.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er 37 timer ugentligt og stillingen er vagtbærende. Du deltager enten i bagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) med forventeligt 2-3 vagter fra kl. 15.30-20.00 månedligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger eller overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Interesseret? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Annik Parnas på [email protected] eller tlf. 38645920, eller cheflæge René Sjælland på [email protected] eller tlf. 21 72 95 01.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Ansøgningsfristen er fredag d. 31. januar 2025

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 6

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Speciallæge
Frederiksberg
Speciallæge
Hovedstaden
Sundhed
Frederiksberg
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    DUOS A/S

    Vil du gøre en forskel i en ung, kreativ piges liv?

    Deltid

    Frederiksberg

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Dyrlægevej 10, 1870 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job