Vi søger en engageret afdelingslæge til en 2-årig projektstilling med fokus på implementering af revision som følge af Sundhedsstyrelsens rapport ’Fremtidens speciallæge’ og øvrige pågående omlægninger i den lægelige videreuddannelse i Østdanmark. Stillingen er en projektstilling på 2 år og er målrettet en speciallæge i samfundsmedicin med stærke projektlederkompetencer og indgående indsigt i strukturen, aktørerne og kravene til lægelig videreuddannelse i Danmark.
Om stillingen Som projektleder vil du stå i spidsen for at gennemføre en række nationalt og regionalt besluttede omlægninger af videreuddannelsen, med et særligt fokus på kvalitet, integration med nuværende og fremtidige strukturer samt inddragelse af nøgleaktører i sundhedsvæsenet.
Stillingen indebærer tæt samarbejde med interessenter på tværs af sundhedsområdet, herunder sygehuse, afdelinger, praksis, sundhedsmyndigheder og faglige selskaber, og der vil være fokus på tydelig kommunikation og sikre veltilrettelagt implementering med blik for de politiske perspektiver.
Du vil have følgende arbejdsopgaver:
- Ledelse af projekter og implementeringsprocesser fra start til slut med ansvar for planlægning, gennemførelse og evaluering
- Koordinering og inddragelse af nøgleaktører i processen for at sikre bred opbakning
- Udvikling af strategiske løsningsmodeller
- Monitorering og rapportering af projektets fremdrift til ledelsen samt dokumentation af resultater og indsigter
Om dig Vi leder efter en kandidat med følgende kvalifikationer:
- Speciallæge i samfundsmedicin med solid erfaring inden for lægelig videreuddannelse
- Stærke projektledelseskompetencer og dokumenteret erfaring med projektstyring
- Evnen til at samarbejde bredt og inddrage relevante aktører i projektarbejdet
- Strategisk blik for udvikling og kan identificere løsningsmodeller i komplekse processer
- Kan begå sig i spændingsfeltet mellem politik og drift
Vi tilbyder - En unik mulighed for at være drivkraften bag betydelige omlægninger indenfor lægelig videreuddannelse.
- Et fagligt inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.
- Fleksible arbejdsforhold og mulighed for udvikling i rollen.
Hvem er vi? Vi er 17 ansatte i Sekretariatet med blandet uddannelsesbaggrund og erfaring. Der er i kontoret en stor grad af selvledelse, der er kendetegnet ved høj faglighed og vidensdeling.
Sekretariatet er præget af et godt socialt miljø med en uformel tone og plads til humor. Der lægges stor vægt på samarbejde og hjælpsomhed på tværs af faggrænser.
Ydereligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Kristine Sarauw Lundsgaard på telefon 24 43 73 12 eller
[email protected].
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdssted er Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst med adresse på Gentofte Hospitalsvej 10B., 2900 Hellerup.
Der må beregnes en del udekørende aktivitet i hele Østdanmark, samt i mindre omfang nationalt og internationalt.
Ansøgningsprocedure Ansøgningsfrist er mandag den 16. december 2024.
Lyder denne stilling som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.