1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Silkeborg

Region Midtjylland - RP Midt Team for Personlighedsforstyrrelser Silkeborg

Speciallæge med interesse for psykoterapi søges til Psykiatriens Hus i Silkeborg

Fuldtid

Permanent

Falkevej 5, 8600 Silkeborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2805361
|
Indrykket for 4 dage siden

Regionspsykiatrien Midt søger en speciallæge til Psykiatriens Hus i Silkeborg. Stillingen indebærer primært arbejde i Team for Personlighedsforstyrrelser, og vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen 1. maj eller efter nærmere aftale. 
 

Om teamet og stillingen
I Team for Personlighedsforstyrrelser varetager vi behandling af alle typer af personlighedsforstyrrelser, undtagen paranoid og skizoid personlighedsstruktur. Vores behandling er baseret på Dialektisk Adfærdsterapi, som er en kombination af færdighedstræning i gruppe og individuel terapi, hvor redskaberne dagbogsark og kædeanalyse anvendes.

Vi er et team bestående af 6 personer: 4 psykologer og en terapeut foruden p.t. en overlæge. Vi varetager alle hovedsageligt de samme funktioner i form af indledende samtaler ofte med udredning med SCID-5, undervisning i gruppe og individuelle terapier. 

Som læge varetager man herudover den psykofamakologiske og somatiske del af behandlingen.

Vi mødes 1 gang ugentligt til behandlingskonference, hvor vi i 1. del giver intern supervision og i 2. del varetager andre patientsager, flow og administrative opgaver. Alle behandlere mødes 2 gange om måneden til undervisning, og lægegruppen mødes ugentligt.

Vi har et velfungerende team, der er åbent, ligeværdigt og problemløsende.

P.t. er der en behandlingsansvarlig overlæge i teamet, men behandlingsansvaret kan varetages af anden overlæge i huset, hvis du ikke er overlæge-moden.

 

Om Psykiatriens Hus
De ambulante funktioner i Silkeborg er organiseret i et samarbejde med Silkeborg Kommune i Psykiatriens Hus, som omfatter følgende kliniske teams: Psykoseteam, Team for Depression og Mani, Psykiatrisk Akutteam med Akut Døgntilbud, Team for ADHD, Team for Personlighedsforstyrrelser samt Team for OCD og Angstlidelser.

Vi mener, at psykiatriske patienter i vid udstrækning har størst nytte af ambulant behandling i deres kendte omgivelser, og arbejder målrettet med at behandle så mange som muligt ambulant.

Vi har i kraft af Psykiatrisk Akutteam og Akut Døgntilbud mulighed for at give et mere intensivt ambulant behandlingstilbud end traditionelle ambulante enheder.

 

Om stillingen
Speciallægen vil få følgende hovedansvars- og kompetenceområder:

  • Ansvar for behandlingen af patienter indskrevet i Team for Personlighedsforstyrrelser
  • Tilrettelægge undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter inden for teamets målgruppe
  • Deltage i det tværfaglige udredningsteam
  • Vejledning og undervisning inden for eget fagområde
  • Rådgivning og vejledning af eksterne samarbejdspartnere
  • Deltage i videreudviklingen af teamet og samarbejdet med Silkeborg Kommune

 

Vi lægger vægt på følgende kompetencer

  • Speciallæge i psykiatri eller godt på vej til at blive det.
  • Speciallæge fra andet relevant speciale
  • Erfaring med behandling af psykiske lidelser
  • Psykoterapeutisk erfaring og interesse herfor
  • Undervisningserfaring
  • Engagement i tværfagligt samarbejde
  • Erfaring med/interesse for forskning og kvalitetsudvikling
  • Gode samarbejdsevner

 

Vi kan tilbyde

  • Samarbejde med et engageret personale
  • Gode muligheder for efteruddannelse, afhængig af individuelle ønsker, for eksempel lederuddannelse og uddannelse i psykoterapi 
  • Muligheder for igangsættelse af forskningsprojekter

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Yngre Læger eller Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af Ny løn.

Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller, indsendes digitalt via stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfrist torsdag d. 6. februar 2025

Ansættelsessamtaler afholdes i midten af februar

 

Funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til funktionsleder Bjarne Yde, Regionspsykiatrien Midt, tlf.: 5129 9018 eller på mail: 

[email protected] eller Else Iversen, overlæge i teamet, tlf 21 69 22 03 eller på mail: [email protected]

 

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
https://www.psykiatrien.rm.dk/klinikker-og-sengeafsnit/regionspsykiatrien-midt/

 

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
Midtjylland
Læge
Silkeborg
Speciallæge
Midtjylland
Speciallæge
Silkeborg

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job