1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Albertslund
UDLØBET

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Speciallæge søges til udvidelse af Døgninstitutionsteamet ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Fuldtid

Permanent

Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2780217
|
Indrykket for 22 dage siden
Vil du være med til at skabe stabile og sammenhængende forløb for unge anbragt på en døgninstitution? Så er det dig, vi søger til en udvidelse af Døgninstitutionsteamet.



Vi er et udkørende team, der udreder og behandler unge på døgninstitutioner

Døgninstitutionsteamet har fået bevilget politiske midler i regi af 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, og vi udvider derfor teamet med en speciallæge, specialpsykolog og sygeplejerske.

Vi har i Døgninstitutionsteamet det psykiatriske behandlingsansvar for unge, der er anbragt på en døgninstitution, og som har behov for udredning og psykiatrisk behandling. De unge har komplekse psykiatriske symptomer og flere diagnoser. Vores arbejde bygger på F-ACT principper, og behandlingen foregår på døgninstitutionerne, hvor vi kan intensivere behandlingen efter behov. Vi har et tæt samarbejde med døgninstitutionerne om at forebygge tvangs- og genindlæggelser, stabilisere de unges forløb og fremme trivsel.

Døgninstitutionsteamet vil efter udvidelsen bestå af: 3 sygeplejersker, 1 pædagog, 2 speciallæger, 1 teamkoordinator, 1 specialpsykolog og 1 ergoterapeut/fysioterapeut.



”Vi er i DIT optaget af overgange, og vi gør vores bedste for, at meget sårbare unge er trygge ved os, og at de oplever en rød tråd af genkendelighed og forudsigelighed i deres forløb”

Louise, Teamkoordinator for Døgninstitutionsteamet



Dine arbejdsopgaver

Der er tale om en bredt defineret funktion som speciallæge, hvor dine primære opgaver som behandlingsansvarlig speciallæge er:

  • Udarbejde psykiatriske behandlingsplaner og justere behandlingens intensitet ud fra den enkeltes behov og i samarbejde med resten af teamet
  • Terapeutisk behandling inden for flere lidelser og subakutte samtaler
  • Psykiatriske udredninger
  • Medicinkontrol og somatiske undersøgelser
  • Sparre og undervise personalet på døgninstitutionerne


Som ansat i Døgninstitutionsteamet har du et tæt samarbejde med de unge, de unges forældre, personalet på døgninstitutionerne og sengeafsnittene i BUC.
Teamet har fysisk base i Glostrup og er placeret i bolig 23-24. Meget af det daglige arbejde vil være ude på døgninstitutionerne samt døgnafsnittene i BUC, både på Bispebjerg og Glostrup. Vi vægter et tæt samarbejde i teamet, hvor der er et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø. Der er gode muligheder for sparring i både teamet og fra afsnitsledelsen ved Intensivt afsnit B204, hvor teamet er forankret.

  • ”Det er vigtigt for mig at være med til at skabe forståelse og respekt mellem døgninstitutioner og psykiatrien. Det forbedrer den unges trivsel”
Lone, Sygeplejerske i DIT

Dine kvalifikationer og kompetencer

Derudover kan du genkende dig selv i disse egenskaber:

  • Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri
  • Du trives, når arbejdsdagen er planlagt, samtidig med at der kan opstå subakutte problemstillinger, som kræver din og teamets stillingtagen.
  • Du har gode evner til at arbejde selvstændigt, samtidig med at du inddrager væsentlig information fra dine kollegaer i teamet og samarbejdspartnere, når der f.eks. skal udarbejdes psykiatriske behandlingsplaner
  • Du kan samarbejde med unge, de unges forældre, relevante afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og med eksterne samarbejdspartnere, der er involveret i behandlingen af de unge.
Udviklingsmuligheder og rammer for ansættelsen

  • Der er mulighed for videreuddannelse inden for psykoterapi, farmakologi og andre faglige videreuddannelser.
  • I BUC er der en frivillig bagvagtsordning, som du har mulighed for at deltage i efter aftale med cheflægen.
  • Arbejdstiden i teamet er i normal dagstid.
Vil du være vores nye kollega? Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Thomas Tellier på 20 52 38 56/ [email protected] eller oversygeplejerske Kirstine Rømer Klingenberg på 23 93 01 14/ [email protected] eller teamkoordinator Louise Schou Thomsen 20 49 79 07/ [email protected]



Søg stillingen via linket senest d. 5. januar, 2025

Vi planlægger samtaler i løbet af uge 3.


Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Din arbejdstid vil primært ligge inden for tidsrummet mandag til fredag kl. 08.00-16.00.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Speciallæge
Albertslund
Speciallæge
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Albertslund
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Herstedvester Fængsel

    Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel, søger to psykiatere

    Fuldtid

    Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Borger og Arbejdsmarked søger en erfaren og dedikeret sagsbehandler I Borger og Arbejdsmarked er vi ambitiøse og optagede af at skabe de bedste resultater til gavn for borgerne. Vi er lige nu i gang m... Læs mere
    Albertslund Kommune

    Fuldtid

    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job