Klinikken drives af speciallæge Alice Walsted, som sammen med klinikkens faste sygeplejerske har drevet klinikken i Helsehuset på 1. sal i Ballerup siden 2002. Derudover er der tilknyttet to yngre speciallæger, to studenter og en høreapparatspecialist samt narkoselæge.
Vi kan tilbyde et fleksibelt job med en arbejdsdag i en god og uhøjtidelig atmosfære i lyse og venlige lokaler. Du deltager i alle klinikkens funktioner med undersøgelse og behandling af patienter i alle aldersklasser lige fra babyer til helt gamle med øre-næse halsproblemer og audiologiske problemer i et lærerigt og alsidigt miljø og med selvstændige og udviklende arbejdsopgaver med patienterne.
Herunder telefonpasning og pasning af reception samt efter oplæring udføre høre-og balanceprøver, allergitest, søvnundersøgelser ligesom du vil skulle assistere ved indgreb i både lokal og fuld bedøvelse. Du vil varetage klinikkens opgaver på lige fod med sygeplejersken, herunder klargøring af instrumenter og apparatur.
Om dig og dine kvalifikationer: Du har en relevant baggrund inden for sundhedssektoren, gerne fra operationsgang, hospitalsambulatorie, læge- eller tandlægepraksis eller lign. og erfaring med it-lægesystemer, men erfaring indenfor øre-næse-halsspecialet er ikke et krav. Du skal være mødestabil, pligtopfyldende og kunne håndtere travlhed med både utålmodige, men også søde og glade patienter og du skal naturligvis møde patienterne med respekt og venlighed .
Hvis du ønsker et job med faglige og personlige udfordringer, glæder vi os til at modtage en kort motiveret ansøgning indeholdende både foto og CV. Ansøgning sendes på mail til [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir