Har du interesse for psykoterapi samt udredning og medicinsk behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser? Og skal dit nye job være i et fagligt inspirerende og udviklende team? I
Psykoterapeutisk Klinik får du din daglige gang i dejlige lokaler i Nannasgade på Nørrebro.
Klinikken har et stort flow af patienter, og vi udmærker os ved at være en fagligt stimulerende og alsidig arbejdsplads, hvor psykoterapi er den dominerende behandlingsform.
Du bliver en del af en personalegruppe på i alt ca. 65 – her i blandt læger, specialpsykologer, psykologer, psykoterapeuter og sekretærer, som er inddelt i 4 teams: Team 1 for emotionelt ustabil personlighedsstruktur og ængstelig evasiv personlighedsstruktur; team 2 for depression; team 3 PTSD (herunder senfølger af seksuelle overgreb i barndommen), og team 4 for OCD og angstlidelser inkl. regionsfunktion.
Jobbet Du bliver knyttet til team 4, som har hoved- og regionsfunktionen for Angst og OCD. Du får et særligt ansvarsområde i dette team samt gode muligheder for at bidrage og udvikle behandling og forskning.
Alt efter kvalifikationer kan stillingen
besættes som overlæge eller afdelingslæge med dertilhørende ansvar.
Behandling af patienterne i klinikken ydes i såkaldte ”pakkeforløb”, hvor vi tilstræber at tilbyde patienterne den bedst mulige behandling inden for denne ramme.
Vi arbejder med flere retninger og formater inden for psykoterapi, for at opnå så høj evidens som muligt i den behandling vi tilbyder. Dertil hører, at vi benytter os af gennemarbejdede psykoterapi-manualer kombineret med mange års psykoterapeutisk erfaring hos vores behandlerne.
Af konkrete opgaver vil du varetage visiterende, diagnostiske og psykofarmakologiske opgaver.
Hvad ønsker vi af dig? Du er uddannet speciallæge i psykiatri med kendskab til og interesse for psykoterapi. Derudover lægges der vægt på evner indenfor tværfagligt samarbejde samt forsknings- og undervisningserfaring.
Hvad kan vi tilbyde dig? Vi tilbyder gode muligheder for faglig udvikling med kliniske konferencer, intern undervisning, mulighed for psykoterapeutisk uddannelse og flere igangværende forskningsprojekter. Som overlæge vil du også få mulighed for ledelsesuddannelse.
Der er et godt samarbejde på tværs af teamene. Vi har faste møder mellem klinikkens læger, og der er god mulighed for kollegial sparring.
Derudover prioriterer vi højt, at alle i teamet har mulighed for at varetage psykoterapeutiske opgaver – individuelt og i gruppe.
Løn- og ansættelsesvilkår Du forventes at indgå i arbejdet som Speciallæge i front (SIF) i PCK’s akutmodtagelse 12-14 gange om året.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst, hhv. overenskomst for underordnede læger eller overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale.
Interesseret? Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til klinikchef Birte Smidt på 26648822 /
[email protected] eller klinikleder og ledende overlæge, Robert Bering på 29774295 /
[email protected].
Ansøgningen, CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer i henhold til de 7 lægeroller bedes uploades via linket her på siden
senest d. 8.11.2024 Vi ser frem til at modtage din ansøgning og indkalder løbende til samtale.
Vil du vide mere om arbejdspladsen? Psykoterapeutisk Klinik Nannasgade er en del af Psykiatrisk Center København (PCK). Vores optageområde omfatter store dele af København og Frederiksberg. Vi har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange F-ACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker på 14 matrikler.
PCK er et ambitiøst og udviklingsorienteret center. Vi har mange funktioner og dygtige medarbejdere, der er med til at give patienterne en god behandling.
Som en del af Københavns Universitetshospital er forskning og undervisning en vigtig del af hverdagen, der understøtter vores evidensbaserede behandlingstilbud og skaber inspirerende læringsmiljøer for medarbejderne.
Forskning er højt prioriteret, og der er ansat otte professorer på centret, som varetager hvert sit forskningsområde og leder deres respektive forskningsgrupper. Et vigtigt indsatsområde på Psykiatrisk Center København er øget sammenhæng mellem forskning og klink, og vi har en række indsatser for at fremme denne målsætning, herunder en
Yderligere information om centeret kan findes på
http://www.psykiatri-kobenhavn.dk