1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Aarhus

Region Midtjylland - BUA Klinik for Skolebørn 1 AUH

Specialpædagog med klinisk erfaring fra Børne- og Ungdomspsykiatri søges til en fast stilling

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2887566
|
Indrykket for 4 dage siden

En fast stilling som specialpædagog med ambulant hovedfunktion, på Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 - AUH er ledig pr. 1. maj 2025, eller snarest derefter.  Stillingen er på 37 timer pr. uge og er som udgangspunkt knyttet til ambulatoriet i Skejby. Arbejdstiden ligger på hverdage mellem 7.30-16.00, dog med en lang dag enten tirsdag eller onsdag til 18.00. Der er fri weekender og helligdage. Du har mulighed for indflydelse på dine arbejdstider.

Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 for Skolebørns psykiatri er et alment afsnit for skolebørn.

Ambulatoriet består af 2 enheder i henholdsvis Viborg og Skejby. Der er et tæt samarbejde med de to børnepsykiatriske sengeafsnit og de andre børne- og ungdomspsykiatriske afsnit. Ambulatorierne har omkring 65 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og lægevikar. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.

Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, opmærksomhedsforstyrrelser, psykose og angstlidelser. En del af børnene har også samtidig mental retardering eller svære psykosociale belastninger.

I Skejby varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regionsfunktion- og højt specialiseret funktion. I Viborg varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau.

I BUA og Team 1 er vi i gang med en større omlægning af vores udredningskapacitet mhp. at nedbringe vores ventetid og der vil derfor kunne komme ændringer ift. den beskrevne organisering, men der vil vedvarende være fokus på fagligheden, det tværfaglige samarbejde og vores arbejdsmiljø alt sammen med fokus på vores kerneopgave: At skabe bedre liv for den samlede patientgruppe og deres familier. 

De pædagogiske opgaver vil bl.a. være at tage del i udredning hvor en af kerneopgaverne er at foretage lærerinterviews samt miljøobservationer på skoler. Som specialpædagog indgår man også i ambulatoriets behandlingsopgaver som f.eks.  psykoedukation og vejledning til forældre både individuelt og i grupper samt til eksterne samarbejdspartnere. 

Organisering – Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA udgøres af i alt 8 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser og sygdomme i Region Midt. De 8 afsnit er fordelt på 3 matrikler beliggende i Gødstrup, Viborg og Skejby. Nogle afsnit dækker flere matrikler. Herudover er der et forskningsafsnit. 

I Børne- og Ungdomspsykiatrien arbejdes tværfagligt i teams med læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Udredning foregår ved samtaler, interviews, observation og lægelige og psykologiske undersøgelser. Behandling foregår ved vejledning, psykoedukation, psykoterapi og medikamentel behandling. Der er et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk. 

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold. 

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger.
  • En arbejdsplads i kontinuerlig udvikling og forandring.
  • Mono og tværfaglig sparring.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • Tværfagligt samarbejde.
  • Varierede arbejdsopgaver.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Introduktion og mentorordning.
  • Supervision og forskellige muligheder for faglig udvikling.
  • Kursus i konflikthåndtering og deeskalering.
  • Indflydelse på arbejdstider.

Ansøgers kvalifikationer:

  • Mindst 10 års erfaring fra skolebørnspsykiatri, herunder fra både stationært samt ambulant regi. 
  • Mindst 5 års erfaring med at varetage psykoedukation og vejledning af forældre samt børn i forhold til autisme og ADHD.
  • Lyst og evne til at arbejde selvstændigt i en varieret dagligdag.
  • At du kan indgå i og tage ansvar for amb. kliniske og adm. arbejdsopgaver og udvise fleksibilitet og omstillingsparathed når det på kræves i en omskiftelig hverdag. 
  • At du tager ansvar for egen arbejdssituation, trivsel og udvikling.
  • At du er ærlig, åben og har en anerkendende tilgang og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Gode samarbejdsevner og robusthed.  
  • Fagligt engagement.
  • Gode kompetencer i forhold til mundtlig formidling og skriftlig dokumentation.
  • Lyst til og interesse i, at være med til at drive og udvikle afsnittets undersøgelses- og behandlingstilbud.

For yderligere oplysninger kan du ringe til oversygeplejerske Betina Dam von Qualen mobil nr. 2925 7011 eller souschef Sonia Vestergaard Christensen mobil nr. 5185 8308.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 13. april 2025

Ansættelsessamtaler: Torsdag d. 24. juni 2025

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.


BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

 Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialpædagog
Aarhus
Specialpædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Aarhus
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Holmstrupgård Engen

    Holmstrupgård, afd. Engen, søger medarbejder til midlertidig stilling på 37 timer om ugen pr. 1. juni 2025

    Fuldtid

    Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller Sosu assistent og har du lyst til at samarbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder? Og drømmer du om et job der vil give dig faglige udfordringer... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Fenrisvej 37, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fenrishus søger en faglig stærk pædagog til vores fantastiske ungdomsafdeling Banker dit hjerte for det nære relationsarbejde med unge med komplekse og multiple funktionsnedsættelser? Så læs videre… V... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Deltid

    Olof Palmes Allé 13, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Har du en særlig interesse for at arbejde med psykiatriske patienter men måske kun lidt erfaring? Så tilbyder Vikar Region Midt i samarbejde med Regionspsykiatrien Horsens en enestående mulighed at få... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job