Er du pædagog med erfaring inden for det specialpædagogiske område? Har du lyst til at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab? Brænder du for at arbejde med børn, der er noget helt særligt og har brug for noget helt særligt? Bliver du begejstret over at arbejde udviklingsbaseret? Brænder du for at skabe nære relationer? Så vil vi rigtig gerne modtage din ansøgning
Hvem er vi?
Det særlige dagtilbud Troldpilen er et specialpædagogisk dagtilbud (§32) normeret til 28 børn.
Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autisme-spektrumsforstyrrelse, ADHD m.m.
Denne skønne og mangfoldige børnegruppe, som pt. er mellem tre og seks år, indeholder sensitive børn med vidtrækkende motoriske, sansemæssige og kommunikative udfordringer. Fælles for dem alle er, at de har brug for massiv støtte i hverdagen.
I tæt samarbejde med forældrene tilbydes børnene et roligt og fleksibelt miljø, hvor en anerkendende tilgang og brugen af alternative kommunikationsmidler er i højsædet.
Som pædagog vil du blive en fast del af et stueteam bestående af i alt fire ansatte (hovedsageligt pædagoger og få medhjælpere). Du vil have kontaktpædagog-funktion for et par af børnene og dermed have ansvaret for at deltage i møder med børnenes forældre samt skrive statusrapporter og handleplaner.
Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt gårdmand, køkken- og rengøringspersonale.
Vores kerneopgave
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.
Troldpilen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.
Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.
Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter
Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i
Hvem er du?
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, der har fokus på
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Ansættelse er fra den 1. november 2024 eller snarest derefter.
Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.
Troldpilen ligger på Rymarksvej 127, 2900 Hellerup i et dejligt skovområde tæt på Mindelunden.
Børnene er fordelt på fire stuer.
Institutionens åbningstid er kl. 7.30-16.30 på alle hverdage.
Yderligere information
Besøg Troldpilens hjemmeside: https://troldpilen-kk.aula.dk
Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Klara Helth Hansen på 2911 9346.
Søg via linket senest torsdag den 26. september 2024
Samtaler afholdes løbende til og med uge 39.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir