Er du kompetent pædagog med erfaring inden for det specialpædagogiske område? Brænder du for at arbejde med børn, der kræver en ekstra indsats og stiller krav til vores faglighed? Har du interesse i at arbejde både i vores specialklasserække og i vores SFO?
Din profil
Vi søger en dygtig og engageret pædagog med interesse indenfor arbejdet med specialområdet i skoleregi, gerne med erfaring som skolepædagog og med et fokus på billedkunst, håndværk og design og musik.
Vi ønsker os en pædagog, der kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen kan byde på i en klasse med børn med særlige behov, og gøre det med en anerkendende og tydelig tilgang. Stillingen er ledig i vores specialklasse S2 på mellemtrinnet, og der vil være timer i skoledelen både i S-klassen, almenklasser på mellemtrinnet samt timer i vores SFO.
Vi drømmer om en kollega som:
Hvad kan Kulsbjerg skole tilbyde:
Kulsbjerg Skole er en skole på to matrikler med 600 elever og med SFO på begge matrikler. Stillingen er placeret på afd. Stensved hvor der går ca. 400 elever og vi er i alt 50 medarbejdere. På vores skole er der tradition for, at alle personalegrupper interesserer sig for hinanden og tager del i hinandens hverdag.
Kulsbjerg Skole og SFO arbejder i selvstyrende teams, hvor du bliver en del af det daglige arbejde omkring eleverne med alle de opgaver, som teamet har.
I vores SFO har vi ligeledes fokus på børnefællesskaber dels på egen matrikel, men også på tværs af vores to matrikler. Derudover har vi fokus på at skabe et spændende varieret tilbud til vores børn, hvor der differentieres mellem de mindste og største børn i vores SFO tilbud. SFO rummer børn fra 0.kl. til 6. kl.
I Vordingborg kommune arbejder pædagoger på skoleområdet efter normer beregnet på 42 eller 46 uger. Denne stilling er som udgangspunkt på en 46 ugers norm, dvs. man skal forvente at arbejde i SFO’ens ferieordning.
Læs mere om skolen på vores hjemmeside, hvor du også kan orientere dig i forhold til kommunens børne- og ungesyn: Kulsbjerg skole (aula.dk)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart den 1. oktober 2024, eller snarest derefter.
Ansøgningsfristen er den 8. september 2024.
Samtaler forventes af blive afholdt i uge 37.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. En ansættelse er betinget af, at ansøger afleverer tilfredsstillende straffeattest, og at Vordingborg Kommune kan indhente ren børneattest inden tiltrædelsen. Der vil blive trukket reference inden ansættelse.
Kulsbjerg Skole er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte konstituereret indskoling- og SFO leder Pia Jørgensen [email protected] eller tlf. 24 79 24 04
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir