På Øster Snede skole tilbyder vi nu en meget attraktiv og spændende stilling. Grundet øget elevtilgang og naturlige ambitioner om at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn på vores dejlige lokale folkeskole, søger vi hurtigst muligt en ambitiøs og dygtig specialpædagogisk medarbejder.
Om jobbet og opgaverneVi ser helst du har faglig viden og erfaring inden for det specialpædagogiske felt, med særlig interesse og flair for de yngste og mellemste skolebørn med ADHD og autismespektrumforstyrrelser.
Der er tale om en begivenhedsbestemt ansættelse på omkring 30 timer pr. uge i skoletiden med hurtig tiltrædelse dog senest pr. 17. februar 2025 (uge 8).
Du har specialpædagogisk erfaring og kan specifikt bidrage til at lave understøttende pædagogiske indsatser med vores elever på både klasse- og individniveau, i samarbejde med vores øvrige dygtige lærere og pædagoger på vores 3. årgang.
Du har alle børn på sinde og er indstillet på at bidrage aktivt til at bibeholde et professionelt og udviklende skoletilbud for alle elever. Du skal kunne bidrage med din specialpædagogiske faglighed og formå at bringe denne i spil, både i praksis med børnene og i teori ved fælles teamrefleksion med kollegaer eller forældre. Det er nødvendigt, at du er afklaret med denne rolle, og at du motiveres ved at arbejde med børn, der er udfordret på adfærd, sprog, tålmodighed og relationer, og som er afhængige af tydelig struktur og genkendelighed.
Arbejdet vil konkret bestå i at understøtte den fagfaglige undervisning, forebygge og håndtere konflikter, træne sociale relationer, skabe tillid og generelt sikre en tryg og stabil ramme i løbet af skoledagen. Derudover kan pausetilsyn, kreative/praktiske aktiviteter og evt. undervisning også være en del af opgaverne. Du skal endvidere bidrage til et tæt og opfølgende skole-hjem samarbejde.
På Øster Snede Skole hjælper vi hinanden, så dine opgaver varetages i et tæt og forpligtende teamsamarbejde med øvrige pædagoger, lærere og ledelsen på skolen.
Vores forventninger til digLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte nedenstående.
Morten Præstbro, Skoleleder, Øster Snede Skole, tlf. 61 62 96 06 eller mail [email protected].
Carina Lindstrøm Christensen, SFO-leder, Øster Snede Skole, tlf. 29 24 30 22.
Se mere om os på vores hjemmeside Øster Snede Skole eller på vores Facebookside: Øster Snede Skole og SFO.
AnsøgningBemærk! Vi har brug for en ny kollega hurtigst muligt og vi vil læse ansøgninger løbende. Vær derfor opmærksom på, at vi derfor heller ikke vil tøve med at indkalde til ad hoc samtaler med kort varsel, så snart vi har den rette kandidat i bunken. Vi forventer dog senest at have afholdt ansættelsessamtaler på Øster Snede Skole i uge 6. Du vil blive kontaktet pr. telefon og indkaldt til samtale, hvis du kommer i betragtning til jobbet.
Ansøgningsfrist er uanset hvad den 3. februar 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Om osØster Snede Skole er en lille velfungerende lokal folkeskole fra 0. – 6. klasse beliggende i Hedensted Kommune blot 20 minutters kørsel fra Vejle og Horsens. Vi har p.t. 125 elever i alt på skolen.
Det betyder, vi kan tilbyde mindre stamklasser med større mulighed for at skabe ro, tryghed og fokus samt tid til den enkelte elev. Ud over det nære klassefællesskab i stamklassen har eleverne også faste lektioner på tværs af årgange flere gange ugentligt. Det betyder fx, at 0. – 3. årg. og 4. – 6. årg. i fire lektioner ugentligt har differentierede co-teaching forløb på tværs i dansk og matematik for bl.a. at tilgodese de fagligt dygtige- og udfordrede elever.
De samme årgange arbejder også sammen på tværs i vores praktiske fagspor, hvor der ugentligt er fire sammenhængende lektioner med tid til fordybelse, tværfaglige forløb og fokus på praksisfaglighed i fx billedkunst, håndværk/design, madkundskab, udeliv m.m.
Desuden har vi prioriteret, at alle elever har valgfag to lektioner ugentligt på tværs af 0. – 6. årg. Vi tilbyder en bred vifte af valgfag, og eleverne kan vælge nyt flere gange i løbet af skoleåret.
Vi vægter det forpligtende trygge og nære skolefællesskab højt. Derfor starter vi alle skoledage med fælles morgensamlinger i vores Aula med både morgensang, faglige indslag, elevpræsentationer eller lege.
Vi er en fordomsfri og mangfoldig folkeskole, hvor alle børn og forældre, uanset baggrund, er velkomne. Vores elever begejstres af dagligdagen med gode oplevelser, trivsel, leg, læring og høj faglighed i forpligtende, trygge og nære fællesskaber, de kan huske resten af livet.
På Øster Snede Skole tør vi nytænke folkeskolen og gøre tingene anderledes, i tæt samspil med de øvrige lokale institutioner og interessenter. Vi ønsker at gå forrest i at vise og inspirere andre til, hvordan man kan lave en moderne folkeskole med en varieret og spændende skoledag, der passer til nutidens børn.
Øster Snede Skoles værdigrundlag er fællesskab, tydelighed og udvikling.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir