1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde

Region Sjælland

Specialpsykolog med afsnitsledelsesfunktion, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde

Fuldtid

Permanent

4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2870329
|
Indrykket for 4 dage siden

Har du ambitioner om at være leder og vil du bruge din specialpsykolog-uddannelse til at indgå i en leder-trio for et ambitiøs og velfungerende afsnit?

Vi søger pr. 1 juni 2025 en afsnitsleder til et spændende samarbejde med den ledende overlæge og oversygeplejersken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde.

Vi er i fuld gang med at implementere en ambitiøs 10-års plan, opbygge F-ACT teams og reducere ventetider bl.a. ved at samarbejde med den kommunale sektor og igennem veltilrettelagte forbedrings-initiativer: Vi har brug for dig til at følge den udvikling til dørs. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Kompetencer

  • Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri
  • Gerne ledelseserfaring og evt. videreuddannelse i ledelse
  • Bred klinisk erfaring indenfor børne- og ungdomspsykiatrien
  • Omstillingsparthed, robusthed, personlig balance og imødekommenhed
  • Gode relationelle samarbejds- og kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt
  • Interesse i skabelse af en forbedrings- og læringsorienteret organisation

Om klinikken i Roskilde.
Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser i hovedfunktion indenfor alle diagnostiske kategorier. Den samlede medarbejdergruppe er tværfaglig og opdelt i 4 teams, som hver især har et uddelegeret fagligt ansvar til Team-ansvarlige. Klinikken har ca. 70 medarbejdere, og en solid blanding af erfarne og yngre medarbejdere.

Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykiatriske terapeutiske behandling arbejdes ud fra en mentaliseringsbaseret/ psykodynamisk, systemisk og kognitiv referenceramme med inddragelse af den nyeste teoretiske viden med opbakning fra vores specialiserede Psykoterapeutiske Klinik.

Ledelsesmæssigt vægter vi, at arbejde tillidsbaseret og prioriterer den relationelle sammenhængskraft højt koblet med en struktureret styring, så vi når vores mål. Vores udgangspunkt er, at oparbejde trygge og selvstændige teams af dygtige fagpersoner, som kontinuerlig og struktureret forbedrer det kliniske arbejde for de børn og unge og forældre, vi servicerer ud fra de faglige rammer, vi sætter som ledelse.

• Læs mere om klinikken på www.psykiatrienregsj.dk

Arbejdsopgaver

  • Indgå i den daglige drift og varetage den faglige og personalemæssige ledelse i klinikken
  • Varetage undersøgelses- og behandlingsopgaver i det tværfaglige samarbejde, når der er brug for din specialviden.
  • Medvirke ved uddannelse af psykologer, læger og sygeplejersker på såvel det præ- som postgraduate niveau samt bidrage til at udvikle det sundhedsfaglige og akademiske miljø i klinikken
  • Understøtte den faglige udvikling for medarbejderne i klinikken gennem målrettede forbedrings-initiativer
  • Indgå i den samlede ledelsesgruppe i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Sjælland, som sammen støtter hinanden i de mange spændende udfordringer vi står i.

Vi tilbyder dig

  • Grundig introduktion, herunder mentorordning og ledelses-onboarding
  • Et ærligt, sjovt og ambitiøst samarbejde med dine ledelseskollegaer
  • Betydelig udviklingsmæssig indflydelse på faglighed og organisering
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads blandt erfarne og gode kolleger
  • Et miljø med høj engagement præget af faglighed, udvikling og iværksætteri
  • Mulighed for at deltage i efteruddannelse vedr. såvel ledelsesfunktionen som mono/tvær-faglighed.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 10 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 400 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på goder læringsmiljøer, hvorfor forbedring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning, prioriteres højt.
Afdelingen er omdrejningspunkt for diverse uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser, og vægter udviklingen af dens medarbejdere. Afdelingen tilbyder bl.a. undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse - herunder specialpsykologer.
Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner og har godkendte supervisorer inden for alle specialistretninger. Det psykoterapeutiske arbejde vægtes meget højt i afdelingen, som har sin egen Klinik for Psykoterapi.
Afdelingen har også sit eget forskningsafsnit under den Psykiatriske Forskningsenhed med Professor, Ph.d.-studerende og Post doc m.m. og er særligt optaget af interventionsforskning samt er førende ift. tværsektorielle samarbejdsprojekter.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsledelsen ved Chefpsykolog Stefan Lock Jensen, 93576391, ledende overlæge Klinik Roskilde Maria Riechel-Sarup, 30 35 04 71 eller oversygeplejerske Klinik Roskilde Christina Thøgersen, 20 58 42 32


Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 28. marts 2025

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afsnitsleder
Sjælland
Afsnitsleder
Roskilde
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Sjælland

    Funktionschef til Kontrakter og Forhandling i Koncern Indkøb, Region Sjælland

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Bondetinget 18, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Hos Roskilde Kvindekrisecenter søger vi en dygtig leder, der kan være med til at sætte de gode rammer for både den faglige og borgeroplevede kvalitet. Vores opgave er at støtte dem vi er i kontakt med... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Havsteensvej 4, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job