På Bugtskolen har vi særligt fokus på trivsel og læring, og vi understøtter elevernes selvhhjulpenhed, så de på sigt kan begå og klare sig i deres kommende voksentilværelse.
Vi arbejder åbent og nysgerrigt og ser alle børn og unge, som unikke med hver deres behov, ressurcer og kompetencer.
Hvem er vi: Bugtskolen er en specialskole i Greve Kommune for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, problematikker indenfor autismespekteret og tilhørende komorbiditet, som fx udviklings hæmning og psykiske vanskeligheder. En gruppe af vores elever har ydermere multiple funktionsnedsættelser.
Der er stor spredning i elevernes forudsætninger for læring, og derfor skaber vi sammen på Bugtskolen, på tværs af faggrupper, rammer for at fremme alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet, så alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere. Som pædagog skal du sammen med dine kollegaer understøtte det enkelte barns læring,udvikling og trivsel, ud fra de forudsætninger og behov som kendetegner barnet.
Som pædagog på Bugtskolen er din rolle at understøtte undervisningen samt være understøttende på barnets alsidige læring i SFO tiden, ved at gøre brug af varierende tilgange til udvikling og læring gennem bevægelsesmæssige, musike, æstetiske og kreative processer
Vi forventer at du: - Du bruger dig selv og din faglighed i relationen til børnene og de unge, der har brug for din støtte.
- Du kan reflektere over og forklare dine faglige valg.
- Du har erfaring med at vurdere og opstille målsætninger og udviklingsplaner
- Du kan tænke alternativt i forhold til at iværksætte aktiviteter, der udvikler både elevens og gruppens kompetencer.
- Du har erfaring med low arrousel og affektregulering.
- Du har erfaring med alternativ supplerende kommunikation og ADL.
- Du har en legende tilgang og bruger musik, bevægelse og sansestimulation som redskaber i dit arbejde
- Du har erfaring med personlig pleje af børn og unge.
- Du har en tilgang til dine kolleger, som bygger på åbenhed, tillid og humor.
På Bugtskolen lægger vi vægt på en positiv tilgang til hinanden, hvor alle har et ansvar for at skabe en god skole.
Du vil møde en udviklingsorienteret ledelse, som sammen med et engageret personale, PPR og forældre, tænker læring i et bredt perspektiv.
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af pædagoger, lærere, pædagogiske assistenter og/eller pædagogmedhjælpere. Vi har tilsammen ansvaret for klassens trivsel og læring, pædagogiske aktiviteter samt forældresamarbejdet.
På Bugtskolen har vi undervisning fra kl 8.00 til 14.00 hver dag, og derefter tilbyder vi SFO/ klub. Din arbejdstid vil derfor ligge i tidsrummet mellem kl. 8.00-16.30.
Vi har åbent i alle skoleferier, undtagen mellem jul og nytår.
For yderligere oplysninger om stillingen kan henvendelse rettes til pædagogisk afdelings leder Susanne Bournonwille telefonnummeret 43973180.
Vi holder "åbent hus" hvis du er nysgerrig på at møde os inden du søger . Torsdag den 15. August kl. 15,00 Ansøgingsfristen er mandag den 19. august 2024
Vi har samtaler til stillingerne onsdag den 21/8 og torsdag den 22/8