1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Helsingør

Den Kommunale Tandpleje

Specialtandlæge i ortodonti Helsingør kommune

Fuldtid

Permanent

Smakkevej 2, 3070 Snekkersten, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2779229
|
Indrykket for 2 dage siden
Specialtandlæge evt. team sammen med din OR-klinikassistent/OR-tandplejer

Vil du/I være en del af et stærkt team, der brænder for ortodonti og søger du nye rammer til at udfolde din faglighed? Så er dette en unik mulighed, da en af vores specialtandlæger er gået på pension.

Vi søger en engageret specialtandlæge i ortodonti eventuelt sammen med din nuværende klinikassistent og/eller tandplejer, som sammen med os kan bidrage til vores drift samt til at sikre og videreudvikle vores ortodontiområde.

Hvem er vi?

Vi er en moderne og velfungerende tandregulerings klinik, der værdsætter faglig udvikling, trivsel og et tæt samarbejde på tværs af specialer. Vi er et team på klinikken bestående af specialtandlæger, tandlæge, OR tandplejere, OR- behandlerklinikassistenter og laboratorie tandteknikker.
Vi varetager tandregulering på børn og unge for Helsingør og Fredensborg kommune.

Du får adgang til:

Et stærkt fagligt miljø: Du bliver en del af en klinik, hvor vidensdeling og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Høj kvalitet i udstyr og faciliteter: Med adgang til CBCT-scanner, 3Shape-scanning, egen orto teknikker på klinikken og moderne klinikker har I alt, hvad der skal til for at levere behandlinger på højeste niveau.

Et tæt samarbejde med andre fagområder: Ortodonti er integreret med den almindelige tandpleje, hvilket sikrer glidende patientovergange og tværfaglige løsninger.

Stabile og loyale patienter: Vi har et solidt patientflow og en stærk tilknytning til vores lokalområde.

En arbejdsplads med hjerte og trivsel: Vi lægger vægt på et positivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, fællesskab og en god balance mellem arbejde og fritid.

Hvem er du?

Vi søger specialtandlæge og evt. et team, der:
  • Har erfaring og kompetencer inden for ortodonti – fra behandling til patientpleje.
  • Arbejder professionelt, med høj faglighed og stort fokus på patienternes behov.
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med både kolleger og patienter.
  • Brænder for at bidrage til en klinik med et positivt, dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø.

Hvad tilbyder vi?

Frihed og fleksibilitet: Du har mulighed for selv at forme og tilpasse jeres arbejdsdage og opgaver.

Stærk faglig støtte: Vi skaber rammerne for, at du kan udfolde og udvikle dine kompetencer til fulde.

Tryghed i jeres hverdag: Med en stabil og velfungerende klinik som baggrund er du sikret en rolig og struktureret arbejdsplads.

Plads til vækst: Vi støtter både jeres individuelle og fælles udvikling – både fagligt og personligt.

Attraktiv ansættelse og lønpakke.

Det siger medarbejderne om vores arbejdsplads:


Kirsten Holm, specialtandlæge:

"Vi er en åben klinik, så man kan have et øre på hinanden og hurtigt reagere, hvis en kollega har brug for råd og sparring. Alle medarbejdere på klinikken er kompetente og videbegærlige, Det giver et højt fagligt niveau."

Marianne Mau, klinikassistent:

”Vi har et rigtig godt sammenhold i klinikken og altid en respektfuld tone over for hinanden. Selvom vi har travlt, er vi gode til at hjælpe hinanden og samtidig bevare overblik og fokus.”

Ditte Maarup, tandplejer:

”Der er en særlig teamånd, der betyder, at vi har et fælles ansvar for patienterne. Derudover har vi vores egen teknikker ansat, som man kan sparre med, og så har vi egen slibekasse og sandblæser. Det giver et godt flow i arbejdsgangen.”

Praktisk information

Stillingen kan tilpasses dine ønsker og kan være enten fuldtid eller deltid. Opstart efter aftale.

Lyder det som noget for dig?
Ring evt. for yderliger oplysninger til Specialtandlæge Kirsten Holm på 2855 2864, overtandlæge Steen Overgaard Larsen 2531 18123 eller Områdeleder Christina Eriksen 49281840

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialtandlæge
Helsingør
Specialtandlæge
Hovedstaden
Sundhed
Helsingør
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    HANDICAPFORMIDLINGEN ApS

    Energisk og viljestærk mand søger hjælper til sit team – Tikøb/Langesø

    Deltid

    3080 Tikøb, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Nørrevej 80, 3070 Snekkersten, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Egevænget 4, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Stengade 59, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Borgm. P. Christensens Vej 4B, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job