Er du uddannet specialtandlæge, og vil du gerne være en del af Børne- og Ungdomstandplejen i København?
Så får du nu muligheden for et spændende job i Danmarks største tandpleje.
I Danmarks største tandpleje og ortosektor tilbyder vi hver dag børn og unge ortodontiske behandlinger af høj faglig kvalitet ud fra en palette af forskellige anerkendte behandlingstyper.
Vi har brug for endnu en kollega, som kan indgå i vores store orto-team og være med til at tilbyde byens børn og unge ortodontiske behandlinger.
Da en af vores specialtandlæger på Saxogade tandreguleringsklinik går på barsel, søger vi en specialtandlæge til de ledige timer – helst 35 timer/ugen og meget gerne med start den 1. maj.2025.
På tandreguleringsklinikken i Saxogade, er der i alt ansat fem specialtandlæger, tre tandplejere og klinikassistenter. På klinikken er der teams med specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der under specialtandlægens tilrettelæggelse hver dag tilbyder børn og unge behandlinger.
Da vi er en stor ortosektor, får du som vores nye specialtandlæge mulighed for at blive en del af et stort netværk med mange kollegaer på tværs af byen. Vi lægger vægt på høj faglighed, og at man står til rådighed for sparring og vidensdeling når en kollega har behov. Specialtandlægerne mødes med faste intervaller hvor sparring og udvikling dyrkes.
20 procent af din arbejdstid kan gå til at lægge behandlingsplaner. Du er velkommen til at sidde på kontoret fysisk på klinikken eller at arbejde med behandlingsplanerne hjemme.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst for tandlæger samt aftalen om Lokal løndannelse.
Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål kan du henvende dig til overtandlæge Majken Kailow på 26 73 87 73.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge CV og relevant dokumentation.
Søg via linket senest tirsdag den 18. marts 2023
Samtaler forventes afholdt mandag eftermiddag den 24. marts 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir