Lolland Kommunes Tandpleje søger en engageret og erfaren specialtandlæge i ortodonti til vores velfungerende tandreguleringsklinik på sundhedscentrene i Maribo og Nakskov. Du får muligheden for at være en del af et dedikeret team og bidrage til tandregulering på børn og unge i Lolland Kommune.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Der er som udgangspunkt tale om en 0,7 stilling med hhv. 3 arbejdsdage den ene uge, og 4 arbejdsdage den anden uge - dog kan timeantallet aftales nærmere.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest søndag den 16. juni 2024.
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte overtandlæge Merete Stenstrup på telefon 23 80 45 66.
Lolland Kommune byder på en unik kombination af historisk charme, smuk natur og et stærkt fællesskab. Bliv en del af vores tandpleje og oplev glæden ved at arbejde på idylliske Lolland og i et bredt sundhedsfagligt miljø på vores sundhedscentre.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir