En fuldtidsstilling stilling, som faglig ansvarlig specialtandlæge er ledig til snarlig besættelse eller efter aftale. Deltid vil også være en mulighed.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Personalet på Tandreguleringsklinikken i Slagelse Kommunale Tandpleje søger en erfaren sparringspartner. Du skal være uddannet specialtandlæge.
Vi er 7 klinikassistenter og 1 tandplejer, der har brug for din hjælp. Vi er alle erfarne indenfor ortodontiområdet og er vant til at varetage mange af vores behandlinger på egen hånd; men har brug for din vejledning.
Vi synes selv, at vi er gode til vores arbejde; men har plads og lyst til at lære nyt fra dig.
Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden. Vi arbejder i teams og har et godt flow i hverdagen, hvor der også er plads til grin og hygge.
Tandplejen omfatter på nuværende tidspunkt ca. 17.000 børn og unge i alderen 0 til 22 år, som behandles på i alt 6 enheder, hvoraf Reguleringsklinikken er den ene og beliggende i Slagelse by. Reguleringsklinikken er renoveret sommeren 2018 og fremstår flot og ny.
Reguleringsbehandlingerne forestås p.t. af en meget erfaren specialtandlægekonsulent.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale. Samtaler foretages løbende.
Straffe- og børneattest indhentes før endelig ansættelse.
Flere oplysningerHvis du ønsker at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Med venlig hilsen
Slagelse Kommunale Tandpleje