Vi søger dig, der trives med at kombinere ledelse, teknisk projektledelse og økonomistyring.
”Jeg søger en chef, der vil tage ansvar for selskabets daglige ledelse. Vi er et velfungerende selskab med styr på driften og vores resultater, så for den rette er der plads til at lære ledelseshåndværket og alle de facetter, der er i at drive en forsyningsvirksomhed,” Kenneth Jensen, direktør.
Vi tilbyder
Du vil få ansvar for den daglige drift og ledelse af Ikast-Brande Spildevand med reference til en direktør, der har det overordnede ansvar over for bestyrelsen. Du vil få en bred opgaveportefølje, der indebærer ledelsesopgaver, teknisk projektledelse og økonomistyring – og rollen som ambassadør for Ikast-Brande Spildevand og hele Ikast-Brande Kommune.
Stillingen indebærer driftsansvar for spildevandsområdet, men også samfundsvigtige strategiske projekter, der skal håndteres de kommende år. Her skal nævnes håndteringen af klimaudfordringerne (og de lovændringer og reguleringer, der følger med) og udarbejdelsen af ny spildevandsstruktur i Ikast-Brande Kommune. Stillingen bærer præg af, at der er kort vej fra analyse, over beslutning og til at sætte i værk – og at man kommer rundt i samtlige ledelsesaspekter af spildevandsforsyning.
Om os
Ikast-Brande Spildevand er ejet af Ikast-Brande Kommune og er en moderne, veldrevet virksomhed, der varetager al drift, vedligehold, renovering og nyanlæg af det samlede kloaksystem i kommunen. Dvs. virksomheden håndterer et spildevandsopland på 2.800 ha med ca. 42.500 indbyggere og en række industriområder.
Ikast-Brande Spildevand indgår i flere projekter om byfornyelse og etablering af rekreative områder. Ved at have fokus på anlæggenes renseprocesser og ved etablering af regnvandsbassiner bidrager virksomheden til at gøre Ikast-Brande Kommune til et grønnere sted, der er godt rustet til fremtidige klimaudfordringer.
Vores kultur er karakteriseret ved et stort fokus på kerneopgaverne, hvor vi finder stolthed ved at tænke langsigtet og være på forkant ved fremtidens muligheder og udfordringer. Der er i særlig grad et godt samarbejdsmiljø, der blandt andet giver langvarige ansættelsesforhold, dedikerede medarbejdere og en udpræget vilje til at få ting til at ske – det, vi i Ikast-Brande Kommune kalder ”hedekraft”.
Vi har en gensidig forventning om, at den enkelte tør sætte sig selv og sine kvalifikationer i spil med henblik på at udfordre og opkvalificere opgavevaretagelsen. Ærlig og åben diskussion af forskellige perspektiver og løsninger på tværs indgår derfor naturligt i dagligdagen.
Om dig
Stillingen har mange facetter, og vi forventer ikke, du kan dem alle fra første dag. Der er plads til at ”vokse i jobbet”. Dog vil vi se positivt på kandidater, der har:
Når vi ser på dig som menneske og leder, vil vi særlig vægte dine analytiske kompetencer og en adfærd karakteriseret ved venlig autoritet, at du er imødekommende og tillidvækkende, og at du kan og vil balancere alle de små og store opgaver, der ligger i stillingen.
Vil du arbejde med os i en mindre forsyningsvirksomhed præget af samarbejde, engagement og langvarige ansættelsesforhold? Og med mennesker, der er dedikerede til at gøre Ikast-Brande Kommune til et renere og grønnere sted? Så hører vi gerne fra dig!
Læs mere om Ikast-Brande Spildevand A/S, chefstillingen og ansøgningsprocessen i det
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Gajhede, Mercuri Urval, på telefon 2084 1030 eller e-mail:
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir