På Aalborg’s 2 renseanlæg renser vi spildevand fra husstande og virksomheder i Aalborg Kommune samt nabokommunen Rebild.
På Renseanlæg Vest kan vi rense spildevand fra 330.000 personer og på Renseanlæg Øst for 150.000 personer.
Renseprocessen omfatter mekanisk, kemisk og biologisk rensning.
Slammet fra renseprocessen omsættes i vores biogasanlæg, biogassen bruges til elproduktion og varme.
Dine opgaver vil bl.a. være:
daglig drift af renseanlæg og biogasanlæg med tilsyn, pasning og rengøring
betjene maskiner og udstyr i renseprocessen og slambehandlingen
deltage i fejlfinding og vedligehold af bl.a. motorer, gear, ventiler og maskinel
forstå og deltage i procesoptimering indenfor både spildevandsrensning og slamafvanding
service og vedligeholdelse af 3 gasmotorer samt kedel
medvirke til udvikling og fornyelse af renseprocesser, udstyr og teknik
betjene IT-værktøjer som f.eks. kvittering af jobs i anlægsregister
betjene SRO-system (IT-værktøj til styring, regulering og overvågning af anlæggene)
deltage i rådighedsvagt på renseanlæg
diverse forefaldende arbejde
Vi sætter pris på, at du
har interesse indenfor spildevandsrensning
har interesse for renseproces
har interesse for maskinbetjening
kan kombinere proces- og maskinforståelse
kan udvikle/videreudvikle din viden om processer indenfor rensning
kan betjene en pc og vil sætte dig ind i betjening af vores IT-værktøjer på anlægget
er fleksibel, effektiv, stabil, initiativrig og omhyggelig
er imødekommende, har et godt humør og gode samarbejdsevner
bliver motiveret af, at løft i flok og bidrage med det du kan, i et mindre team
kan arbejde selvstændigt
har en relevant uddannelse og gerne en håndværksmæssig baggrund
har kendskab til arbejdsmiljø
har kørekort til personbil
kan møde på arbejdspladsen indenfor 1 time af hensyn til deltagelse i rådighedsvagtordningen
På begge af vores renseanlæg er vi en dedikeret arbejdsstyrke på i alt 15 ansatte – fordelt på 8 driftsmedarbejdere, 2 Laboranter, 2 Driftskoordinatorer, 2 Teamledere og 1 Afdelingsleder.
Vi tilbyder en 37 timers stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 07.00 – 15.30 og fredag kl. 07.00 – 12.00.
Derudover deltagelse i rådighedsvagt (varighed: Efter normal arbejdstid - én uge ad gangen, ca. hver 6 uge).
Arbejdssted kan være både Aalborg Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst og Aalborg Renseanlæg Vest, Mølholmsvej 30, 9000 Aalborg.
Dog vil dit primære tilhørsforhold være på Aalborg Renseanlæg Vest.
Ansættelsestidspunkt er den 1. marts 2025, eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025.
Det kan forventes at vi indkalder til ansættelsessamtaler løbende, men ellers senest i uge 3.
Vi forbeholder os retten til at fjerner jobannoncen, hvis vi inden ansøgningsfristen har fundet rette kandidat.
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Bente Nøhr Jespersen på tlf. 4173 9215 /e-mail [email protected]
Afdelingsleder, Kim Wiese Nielsen på tlf. 4173 9231 /e-mail [email protected]
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning". Her udfylder du den formular, som kommer frem samt vedhæfter ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante bilag.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.
Fakta om Aalborg Forsyning
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir