1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Odense
Nyt job

Spillemyndigheden

Spillemyndigheden søger en kontorelev, der brænder for spændende opgaver indenfor offentlig administration

Fuldtid

Permanent

Albani Torv 2, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2795872
|
Indrykket for 1 dage siden

Kunne du tænke dig en alsidig kontoruddannelse med faglig og personlig udvikling? Så er Spillemyndigheden lige stedet for dig. Udover at få en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde og trivsel højt, og hvor det skal være sjovt at gå på arbejde. Spillemyndigheden er en del af Skatteministeriet, og vi arbejder med at sikre rammerne for fair spil og med at føre tilsyn med spilmarkedet i Danmark.

Alsidig kontorelevuddannelse i Spillemyndigheden
Du vil i løbet af uddannelsen lære mere om og beherske forskellige jobfunktioner. Blandt andet Spillemyndighedens forskellige spilområder og tværgående administrative funktioner, som giver dig praktisk erfaring med en bred vifte af arbejdsopgaver inden for kontorfaget. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kolleger, men du får også selvstændige opgaver i takt med din faglige udvikling.

En kontoruddannelse i Spillemyndigheden kan omfatte opgaver og læringsmål indenfor blandt andet:

Primære arbejdsområder:

  • Administration
  • Økonomi
  • Sagsbehandling

Sekundære arbejdsområder:

  • HR
  • Kommunikation.

Sagsbehandling indebærer opgaver som vejledning i forbindelse med ansøgninger og udstedelse af tilladelser til at udbyde spil i Danmark, hvoraf en del af sagsbehandlingen vil foregå telefonisk. Du skal fx kontrollere regnskaber, klargøre sager til sagsbehandling, vejlede interessenter, håndtere henvendelser og vejlede borgere pr. mail og telefon. Du kommer også til at sende afgørelser og afslutte sager samt blive introduceret til tilsyn på både landbaseret-, online- og tekniske spilområder. 

I stabsfunktionen vil dine opgaver primært være inden for økonomi, herunder fakturahåndtering, rejseafregninger, indkøb, bestilling af tjenesterejser samt udarbejdelse af gebyropkrævninger til udbydere af spil. Derudover vil du få opgaver indenfor kommunikation på hjemmeside og intranet, ligesom du vil skulle varetage administrative opgaver indenfor rekruttering.

Du vil i løbet af uddannelsen og gennem de forskellige arbejdsopgaver lære om god forvaltningsskik herunder korrekt journalisering. Du vil også blive i stand til at håndtere persondata og personfølsomme oplysninger korrekt, samt få et indblik i hvad det vil sige at være en del af en statslig styrelse, der er en politisk styret organisation.

Samarbejdsorienteret og engageret kollega med flair for sikker drift
Det er afgørende, at du er interesseret i arbejdet i en offentlig organisation og kan befinde dig godt i en hverdag, som præges af den politiske dagsorden. Du brænder for at lære og kan tage initiativ ved nye arbejdsopgaver. Du trives med en blanding af sidemandsoplæring og selvstændig opgavehåndtering. Hverdagen i Spillemyndigheden er præget af en tilgang med frihed under ansvar, som kræver, at du er ansvarsbevidst og besidder selvdisciplin.

Du trives med rutineopgaver, der kræver fokus på kvalitet, detaljer og service. Derudover har du en struktureret tilgang, et stort drive og en imødekommende indstilling til kolleger, samarbejdspartnere og opgaver.

Vi lægger særlig vægt på, at du er god til at formulere dig; både mundtligt og skriftligt. Derudover er det vigtigt, at du har flair for IT med et godt kendskab til Office-pakken.

Hvem kan søge?
Du skal som minimum opfylde adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration. Dette indebærer enten en færdiggjort HHX, EUX eller studentereksamen suppleret med HGS/EUS-forløb.

Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring og/eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder på en erhvervsskole. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes du vedlægge den ved din ansøgning.

Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikophold.  Praktikforløbenes indhold er udgangspunkt for læringsplanen for uddannelsen. Skoleforløbet foregår på en erhvervsskole i Odense, hvor du får viden og faglig ballast, som du efterfølgende omsætter fra teori på skolen til praksis i praktikforløbene hos Spillemyndigheden.

Uddannelsens længde og indhold afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund (se gerne mere på ug.dk).

Ambitiøs styrelse med højt til loftet  
I Spillemyndigheden arbejder vi for at sikre rammerne omkring et ansvarligt, fair og velreguleret spilmarked til gavn for spillere, spiludbydere og for samfundet. Åbenhed og dialog er kendetegnende for den måde, vi arbejder på. Udviklingen og nye trends inden for spilverden stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi vægter samarbejde, trivsel og gensidig respekt højt, og vores gode resultater bliver skabt af en kombination af arbejdsglæde, nysgerrighed og engagement.

Spillemyndigheden er en styrelse i Skatteministeriets koncern. 

Hvordan ansøger du?
Stillingen er med tiltrædelse 1. september 2025.

Du skal indsende CV og eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen”. Du skal ikke indsende en ansøgning, men i stedet svare på fire spørgsmål, som fremgår af samme link senest den 23. januar 2025 kl. 12:00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Virkus Wester på tlf. 72 37 29 11 eller på mail [email protected]

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen. Kandidater, der går videre fra samtalerne, vil skulle gennemføre en test som led i ansættelsesprocessen inden indkaldelse til en eventuel anden samtale.  

Løn og ansættelsesvilkår 
Praktikken foregår med tjenestested i Englandsgade 25, 5000 Odense C. Dog kan der også være oplæring med sagsbehandling og tilsyn på spilområder, som kan indebære kørsel i tjenestebiler rundt i landet.

Din ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Syddanmark
Kontorelev
Odense
Elev og Trainee
Syddanmark
Elev og Trainee
Odense

Andre job der minder om dette

    UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

    Kontorelev til optagelsesteamet

    Fuldtid

    Seebladsgade 1, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Herluf Trolles Vej 15, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    Mågebakken 2, 5250 Odense SV, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fra lederspire til seriøst god leder – Bliv ledertrainee i 365discount Mågebakken, Odense Er du ambitiøs omkring at blive leder? Vil du på vilde skoleophold, der rykker dine grænser og giver dig venne... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job