Synes du, at hverdagsrutinerne er fyldt med udviklingsmuligheder og potentialer for de mindste børn, og ønsker du et sporskifte til pædagog?
Så søg en stilling hos os i Cismofytten.
Hvis du gerne vil være sporskiftepædagog hos os
Som sporskiftepædagog i Cismofytten, skal du være optaget af børnegruppens udvikling og trivsel. Du kommer til at arbejde systematisk og metodisk med børnenes udvikling på både stuemøder og gennem databaseret materiale om tidlig opsporing hos børn. Vi søger dig, der kan lide at være en aktiv deltager i børnenes hverdag og vil bidrage med et udforskende børnemiljø.
Vi forventer af dig, at du har lyst til at arbejde med børn i børnehavealderen, og at du har lyst til og ønsker at lære nyt samt udvikle dine pædagogiske færdigheder sammen med os.
Du skal være indstillet på, at du i arbejdet både skal være selvkørende og samtidig indgå i teams og være aktiv i arbejdsfællesskabet. Det betyder blandt andet, at vi gerne ser, at du på de ugentlige stuemøder er deltagende i de pædagogiske refleksioner og samtaler.
Vi er optagede af, at den pædagogiske indsats og det pædagogiske arbejde gør en positiv forskel for børnene. I Cismofytten betyder det, at vi øver os på at give og modtage feedback og sparring, og det er derfor vigtigt, at du åben, deltagende og nysgerrig.
Om Cismofytten
Cismofytten er en 0-6-års daginstitution på beliggende lige ved Nørrebros Runddel, hvor stemningen er god, varm og omsorgsfuld, og vi er en medarbejdergruppe bestående af nye og gamle medarbejdere.
Vi ved, at engagement, nærvær og høj faglighed er midlet til et godt arbejdsfællesskab og høj kvalitet for børnene. Vi er optagede af at skabe et fælles fagligt grundlag gennem Tryghedscirklen, hvor der er fokus på den professionelle relation mellem barn og voksen, positionering som en del af vores organisering samt rutinepædagogikken.
Vi er lige så stille startet op på dagsplaner, og på de ugentlige stuemøder tilrettelægger du sammen med dine kolleger rammerne for en god dagligdag med mulighed for fordybelse, leg og læring uden for mange afbrydelser for børnene.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med start 1. marts eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune.
Cismofytten er en del af klynge NB E som er en rygfri klynge.
Har vi fanget din interesse?
Hvis du er interesseret i stillingen og vil høre mere, kan du ringe til pædagogisk leder Camilla Nordstrøm Nielsen på 51 19 36 70.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Søg via linket senest torsdag den 13. februar 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir