Er du på kig efter fleksible arbejdstider? Kan du holde overblik? Og sætter du pris på en flot butik? Så er det præcis dig, teamet i Rønne har brug for.
Vi søger en salgsassistance, der trives med at have ansvar, og som naturligt sætter kunden i centrum. Dine arbejdsopgaver vil primært være salg og kundeservice. Ikke mindst skal du være med til at sikre, at butikken har en høj standard, hvor kunderne møder en salgsklar moderne sportsbutik med korrekt skiltning, opbygning efter koncepter mv.
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 20 timer om ugen fordelt over en 16 ugers periode. Du får en fast dag fra åben til luk hver uge – pt. onsdag og hver anden fredag – øvrige vagter vil være i hverdage og i weekender. Der vil være mulighed for fuldtid i sommer, ved juletid og i ferieperioder.
Du har erfaring fra et lignende job, hvor du har været vant til at holde butikken trimmet og salgsklar. Du er mødestabil, har ambitioner og kan lide at have ansvar. Ikke mindst er du en glad og fleksibel kollega, der bevarer dit gode humør og holder overblikket – også når der er travlt.
Sports World, også kendt som SPORTMASTER, er en del af Frasers Group, verdens største sportsretailer. Frasers har haft stor vækst – også i Europa – og har ingen planer om at sætte farten ned, men forsætter med en ambitiøs ekspansionsplan. Det betyder, at vi er med i en spændende udvikling, som du får mulighed for at blive en del af.
Sports World understreger vores dedikation til sport ved at tilbyde alt, hvad kunderne behøver til fodbold, outdoor, løb, fitness og meget mere. Velkommen til Sports World, hvad enten det er online eller i vores butikker. Sport Starts Here.
Er du klar til at give den gas, så hører vi rigtig gerne fra dig. Send os et CV, og fortæl os, hvorfor vi skal have dig med på holdet.
Bemærk, vi indkalder løbende til samtale, og anvender PI-adfærdsprofiler i ansøgningsprocessen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir