Forstas søger en selvstændig og engageret SR1-/OR-arbejdsleder til at varetage jernbanesikkerheden ved vores arbejder ved og langs det danske jernbanenet. Vi opererer i hele landet, men du behøver ikke nødvendigvis at gøre det.
Der er godt gang i produktionen med både drifts- og anlægsopgaver, og med foråret på vej har vi behov for ekstra hænder til at varetage og koordinere vores jernbanesikkerhedsaktiviteter.
Har du erfaring og kompetencer inden for mindst én af følgende, er vi måske et godt match:
Mangler du OR, men har mod på det? Vi tilbyder uddannelsen til den rette kandidat.
Dagligdagen hos Forstas
I Forstas kan din hverdag som SR-arbejdsleder tage flere former. Størstedelen af vores SR-/OR-arbejdsledere er tilknyttet en mere eller mindre fast afdeling og indgår i et fast team med nære kolleger, hvor de deltager direkte i udførelsen af praktiske arbejder, fx som del af et skovhold, som rørlægger eller maskinfører med SR-kompetencer. Andre drøner rundt i landet og støtter egne hold, kunder og samarbejdspartnere samtidig med, at de vedligeholder deres kompetencer.
Vores jernbanesikkerhedsleder og -ansvarlige sikrer overblik og koordinerer den indledende planlægning, så vi kommer godt fra start på nye kontrakter og opgaver. Planlægning og udarbejdelse af jernbanesikkerhedsplaner, instruktioner, sporspærringer mv. håndteres primært centralt for at skabe en struktureret og fleksibel proces, der gør dit arbejde SR-arbejdsleder, der deltager i produktionen, lettere. Der er dog plads til fleksibilitet, når der er behov for det.
Som SR-medarbejder i Forstas bliver du del af et stort team, hvor du virkelig bidrager – vi har brug for dig. Vores medarbejdere arbejder på tværs af afdelinger og kontrakter og har et stærkt sammenhold med hinanden. Vi vægter sparring, udvikling og efteruddannelse, men forventer også, at du bidrager med engagement, pålidelighed og vilje til at træde til, når der er brug for det.
Du får en leder i øjenhøjde, ofte med egen SR-erfaring, der forstår dine udfordringer og hjælper med at skabe de bedste rammer for, at du opnår succes i jobbet.
Vi ser gerne, at du;
Vi tilbyder;
Om os
Forstas er en landsdækkende entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed, der primært arbejder for offentlige bygherrer, kommuner, Banedanmark, Vejdirektoratet, Forsvaret og forsyningsselskaber. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Greve.
Forstas er en virksomhed, som har fokus på værdiskabende processer, og hvor der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog, samarbejde og forventer en ambitiøs, engageret tilgang til jobbet.
Finder du vores ledige stilling interessant, så ring direkte til vores Områdechef Casper Ohm på +45 4099 2780 og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde.
Du er også velkommen til at sende en ansøgning med et CV via vores hjemmeside www.forstas.dk – så kontakter vi dig.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir