Har du erfaring med og lyst til at arbejde med styring, regulering og overvågning?
Så skal du læse videre her.
Vi søger en specialist til SRO/OT (Operational Technology), som har lyst til indgå i IT/OT-afdelingen og arbejde med fokus på vores driftsorganisation og produktionssystemerne i driftsselskaberne. Du vil få en central rolle i forhold til vores SRO-systemer i produktionen.
Hillerød Forsyning er i færd med at lægge en strategi for vores IT/OT på produktionsområdet, så du vil få mulighed for at være en del af projektet sammen med vores rådgivere og driftsorganisation.
Om stillingen
Stillingen er meget alsidig, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i vores driftsområder. Du skal være med til at sikre stabil drift på produktionsområdet, så vi kan levere 24/7 i et veldokumenteret setup med fælles standarder.
Hillerød Forsyning arbejder på mange store projekter og grøn omstilling af produktionen. Vi skal bl.a. udbygge vores renseanlæg for bl.a. at kunne rense for medicinrester, og et nyt vandværk er under opførelse. De nye anlæg skal ligeledes serviceres, og du kommer i denne forbindelse til at være med til at lave et setup, som giver bedre overblik og mulighed for en bedre og mere sikker administration og produktion.
Du vil blive sparringspartner og ansvarlig for dokumentation af anlæggenes driftssikkerhed og tilstand, og du kan byde ind i forhold til OT-beredskabsplaner og sikkerhedsanalyser til IT-teamet.
Derudover vil der være følgende opgaver:
Om dig
Du har faglig baggrund som f.eks. automatiktekniker eller måske industrielektriker i en forsynings- eller produktionsvirksomhed, hvor automation og PLC-styring er en del af den daglige drift.
Du har kendskab til SCADA- og PLC-systemer som f.eks. IGSS, Siemens, Rockwell eller måske helt andre platforme. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og dele din viden.
Det er et plus, hvis du har viden om Microsoft-teknologierne, infrastrukturer og datakommunikation, men ikke en nødvendighed.
Du er udadvendt og imødekommende, og du trives i en funktion, hvor du skal dele ud af din viden. Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du er god til at finde løsninger.
Du er en engageret og ansvarsfuld teamplayer – og du har fokus på, hvad der er bedst for teamet og driften.
Derudover forventer vi, at du:
Vi tilbyder
En spændende stilling med mening i en organisation, der løser samfundsmæssigt vigtige opgaver og bidrager til den grønne omstilling.
Fastansættelse i en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge inkl. frokostpause, flekstid, ansættelse efter gældende overenskomst og en attraktiv pensionsordning.
Hjemmearbejdsdage vil være muligt i et omfang, som matcher afdelingen og opgaverne.
En arbejdsplads i Klima- og Miljøcentret på Solrødgård, hvor der både fra din arbejdsplads og fra kantinen er udsigt til skønne, grønne arealer.
Du får en dynamisk hverdag, og du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får et bredt arbejdsfællesskab med engagerede og tværfaglige kolleger.
Vi har desuden en aktiv personaleforening, frokostordning, massageordning samt sundhedsforsikring.
Ansøgning og tiltrædelse
Vi samarbejder med Avenida på denne stilling, og hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt vores rekrutteringspartner Mashiah Moltrup-Ryom på [email protected] eller ansøg online med det samme via avenida.dk.
Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Hillerød Forsyning
Hillerød Forsyning understøtter kundernes sundhed og hverdagsliv, både i dag og i fremtiden, ved at levere rent vand og varme samt håndtere spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde.
Vi er en dynamisk multiforsyningsvirksomhed med ca. 200 engagerede medarbejdere.
Læs mere om Hillerød Forsyning på www.hillerodforsyning.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir