1. Alle Job
  2. IT
  3. Hillerød
Nyt job

Avenida

SRO/OT-specialist til produktionsdriften - Hillerød Forsyning

Fuldtid

Permanent

Solrødgårds Alle 6, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2731579
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du erfaring med og lyst til at arbejde med styring, regulering og overvågning?
Så skal du læse videre her.

Vi søger en specialist til SRO/OT (Operational Technology), som har lyst til indgå i IT/OT-afdelingen og arbejde med fokus på vores driftsorganisation og produktionssystemerne i driftsselskaberne. Du vil få en central rolle i forhold til vores SRO-systemer i produktionen.

Hillerød Forsyning er i færd med at lægge en strategi for vores IT/OT på produktionsområdet, så du vil få mulighed for at være en del af projektet sammen med vores rådgivere og driftsorganisation.

Om stillingen
Stillingen er meget alsidig, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i vores driftsområder. Du skal være med til at sikre stabil drift på produktionsområdet, så vi kan levere 24/7 i et veldokumenteret setup med fælles standarder.

Hillerød Forsyning arbejder på mange store projekter og grøn omstilling af produktionen. Vi skal bl.a. udbygge vores renseanlæg for bl.a. at kunne rense for medicinrester, og et nyt vandværk er under opførelse. De nye anlæg skal ligeledes serviceres, og du kommer i denne forbindelse til at være med til at lave et setup, som giver bedre overblik og mulighed for en bedre og mere sikker administration og produktion.

Du vil blive sparringspartner og ansvarlig for dokumentation af anlæggenes driftssikkerhed og tilstand, og du kan byde ind i forhold til OT-beredskabsplaner og sikkerhedsanalyser til IT-teamet.

Derudover vil der være følgende opgaver:

  • Udfærdige og implementere fælles standarder og systematikker
  • Deltage i gennemførsel af IT/OT-strategi på produktionsområderne
  • Afrapportere til kolleger i IT/OT, driften og i projektafdelingen
  • Sikre effektivt samarbejde med rådgivere og leverandører
  • Sikre, at der er stabil drift 24/7 bl.a. ved overvågning, fejlsøgning og kvalitetssikring, samt give input til forbedringer.

Om dig
Du har faglig baggrund som f.eks. automatiktekniker eller måske industrielektriker i en forsynings- eller produktionsvirksomhed, hvor automation og PLC-styring er en del af den daglige drift.

Du har kendskab til SCADA- og PLC-systemer som f.eks. IGSS, Siemens, Rockwell eller måske helt andre platforme. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og dele din viden.

Det er et plus, hvis du har viden om Microsoft-teknologierne, infrastrukturer og datakommunikation, men ikke en nødvendighed.

Du er udadvendt og imødekommende, og du trives i en funktion, hvor du skal dele ud af din viden. Du arbejder selvstændigt og struktureret, og du er god til at finde løsninger.

Du er en engageret og ansvarsfuld teamplayer – og du har fokus på, hvad der er bedst for teamet og driften.

Derudover forventer vi, at du:

  • selvstændigt kan danne dig et godt overblik og gå til opgaverne på en struktureret og analytisk måde, og dokumentation er en naturlig del af din arbejdsproces
  • er kvalitetsbevidst, effektiv og serviceminded
  • har særdeles gode samarbejdsevner og lysten til at indgå i gode relationer
  • sætter pris på og bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø i en organisation med en uformel omgangstone.

Vi tilbyder
En spændende stilling med mening i en organisation, der løser samfundsmæssigt vigtige opgaver og bidrager til den grønne omstilling.

Fastansættelse i en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge inkl. frokostpause, flekstid, ansættelse efter gældende overenskomst og en attraktiv pensionsordning.

Hjemmearbejdsdage vil være muligt i et omfang, som matcher afdelingen og opgaverne.

En arbejdsplads i Klima- og Miljøcentret på Solrødgård, hvor der både fra din arbejdsplads og fra kantinen er udsigt til skønne, grønne arealer.

Du får en dynamisk hverdag, og du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får et bredt arbejdsfællesskab med engagerede og tværfaglige kolleger.

Vi har desuden en aktiv personaleforening, frokostordning, massageordning samt sundhedsforsikring.

Ansøgning og tiltrædelse
Vi samarbejder med Avenida på denne stilling, og hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt vores rekrutteringspartner Mashiah Moltrup-Ryom på [email protected] eller ansøg online med det samme via avenida.dk.

Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Hillerød Forsyning
Hillerød Forsyning understøtter kundernes sundhed og hverdagsliv, både i dag og i fremtiden, ved at levere rent vand og varme samt håndtere spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde.

Vi er en dynamisk multiforsyningsvirksomhed med ca. 200 engagerede medarbejdere.

Læs mere om Hillerød Forsyning på www.hillerodforsyning.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Automatiktekniker
Hillerød
Automatiktekniker
Hovedstaden
IT
Hillerød
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Moment Construction

    Teamleder / Formand søges til Hillerød

    Fuldtid

    Biotek Alle 1, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Herredsvejen 2, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Østergade 4, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job