Hvorfor skal du vælge os?Vi ved, at du som social- og sundhedsassistent har rigtig gode muligheder for at finde job, så derfor vi vil gerne vise dig, hvorfor Hjemmeplejen Team Thorsvej er DIN nye arbejdsplads.
Vi arbejder i faste teamsVi arbejder i faste teams, som er sammensat af social- og sundhedsassistenter og hjælpere samt sygeplejersker og trænende terapeuter. Derudover har vi faste visitatorer tilknyttet.
Teammedlemmerne har gode muligheder for at finde de gode løsninger i fællesskab i forbindelse med morgenmøder, teammøder og borgerkonferencer, hvilket styrker samarbejdet på tværs af faggrupperne og medvirker til at sikre den bedste mulige pleje og behandling af borgerne.
De faste teams giver mulighed for at skabe en sammenhængende indsats af høj faglig kvalitet og understøtter den fælles kerneopgave i Sundhed og Ældre, hvor vi samarbejder med borgeren om at skabe et meningsfuldt og værdigt liv gennem
tillid, faglighed og
selvbestemmelse.Du kommer til at spille en vigtig rolle ved at gå forrest og medvirke til at sikre fremdrift og struktur på møderne i teamet, ligesom du bliver sparringspartner for dine kolleger og dermed bidrager til et udviklende læringsfællesskab, som løfter fagligheden.
Det er vigtigt for os, at du som vores ny kollega får en god og tryg start, som passer til dig og den stilling, du skal varetage - vi sørger derfor for grundig introduktion og oplæring til såvel dine arbejdsopgaver som din nye arbejdsplads.
Dine opgaver bliver bl.a. at- Varetage helhedspleje hos borgere i stabile og komplekse forløb, hvor netop dine kompetencer som assistent er nødvendige
- Varetage uddelegerede sygeplejeydelser
- Tage ansvar for gennemgang af triagering og borgeroverblik på morgenmøder og medvirke til at sikre, der bliver fulgt op på borgernes tilstand og indsatser
- Byde ind med dine faglige input på tværfaglige borgerkonferencer og teammøder og derved bidrage til at finde de gode løsninger i fællesskab
- Sikre at dine gode faglige observationer og refleksioner bliver dokumenteret, så de bidrager til understøttelse af gode og sammenhængende borgerforløb
- Deltage i assistentmøder og udvise åbenhed for faglig udvikling
Hvem er du?En engageret og ansvarlig social- og sundhedsassistent, der tør bringe din viden i spil og samtidig har mod på at lære nyt og værdsætter gensidig faglig sparring med alle relevante faggrupper.
Du ser værdien i den rehabiliterende indsats og finder det naturligt at indgå i en ligeværdig og professionel relation med både borgere og kollegaer.
Du har en nuanceret tilgang til andre mennesker og en adfærd der bidrager til at skabe en kultur, der gør det rart at møde på arbejde hver dag.
Hvem er vi?En arbejdsplads, der har afsæt i et fælles værdigrundlag, hvor
professionalisme,
samarbejde, nytænkning og
ordentlighed er genkendelige værdier, og hvor tværfaglighed og en rehabiliterende tilgang er vigtige grundsten.
Vores ambition er at smitte hinanden med arbejdsglæde og god energi, og vi lægger vægt på en kultur, hvor vi læner os frem mod hinanden og finder løsninger i fællesskab. Vores grundindstilling er, at alle kan noget - ingen kan alt - sammen kan vi det meste.
En af dine kommende assistentkolleger siger”Jeg er stolt af mine kolleger og min arbejdsplads. Det er et godt sted, hvor vi bliver hørt og taget alvorligt. Vi har et godt samarbejde, og der er plads til mangfoldighed”Om stillingenStillingen er i dagvagt og som udgangspunkt på fuldtid, men vi er fleksible i forhold til timetal.
Weekendvagt hver 2. eller 3. uge alt efter, hvad der passer dig.
Start den 1. april 2025 eller efter aftale.
AnsættelsesvilkårAnsættelse sker efter gældende overenskomst, og vi indkalder løbende til samtale.
Ansøgningsfrist22. april 2025.
Vil du høre mereom os eller om den spændende stilling, er du velkommen til at kigge forbi på et uforpligtende besøg eller ringe til teamleder Anne Mette Lund på telefon 96 11 42 00.
Vi glæder os til at høre fra dig.