SSA søges til respiratorisk overvågning, 12 timers vagter, 28 timer ugentligt med mulighed for mere.
Nyder du at arbejde 1:1, være en del af en familie, og have ro til at trække dig? Så er arbejdet som respiratorisk hjælper noget for dig!
Som respiratorisk hjælper får du en enestående mulighed for at arbejde helt tæt på og med en borger, som trækker vejret gennem en respirator.
Borgeren her, er en frisk og frejdig ældre herre, der kommer rundt ved hjælp af sin kørestol.
Tonen kan være hård til tider i hjemmet.
Han bor sammen med sin hustru, i et lille hjem med højt til loftet, og der summer af liv når børn og børnebørn kommer på besøg.
Om at arbejde som respiratorisk hjælper: Som respiratorisk hjælper i dette hjem, er du en flue på væggen, og
har rigelig mulighed for at trække dig til et fint hjælperværelse, hvor du så bliver tilkaldt via en klokke. Dette er gældende både om dagen og om natten.
Man har derfor en god mulighed for enten at læse, studere, strikke og se netflix mens man er på arbejde, men man skal dog trives med at man ikke får de 10.000 skridt ind i dagligdagen når man er på vagt her.
Meget af arbejdet er at nyde sit eget selskab og så ellers være til rådighed når der er respiratoriske opgaver.
I denne ordning varetager man udelukkende det respiratoriske arbejde og der er
ingen plejeopgaver. Det er en god og spændende arbejdsplads, med en masse glade kolleger som oplærer og som er glade for at være på ordningen.
Vi tilbyder: - En fastansættelse på 28 timer om ugen, med mulighed for mere. Timerne ligger som 5 vagter hver anden uge, mandag+tirsdag, fredag+lørdag+søndag.
- Overenskomst med
FOA Løn efter kvalifikationer og overenskomst
Lønforhold Pension - Sparring med kolleger og områdeleder
- Personalemøder hvor teamet samles
- Grundig oplæring i opgaven og et kursus, inden du selvstændigt må tage vagter.
(OBS det kræver at du er uddannet SSA for at modtage oplæring+kursus) For at passe i denne stilling, skal du: - Trives i rolige nattevagter.
-
Være færdiguddannet SSA, minimum til oktober når stillingen begynder.
- Trives i dit eget selskab.
- Kunne se dig selv som et del af et hjem og en familie.
Lyder dette som noget for dig? Så tøv ikke med at ansøge. Besættelse af stillingen samt oplæring starter hurtigst muligt.