Brænder du for at arbejde med mennesker med demens?Vi søger en SSH eller SSA til fast nattevagt til Durup plejecenter.
Vi arbejder hver 2. weekend i nattevagt. Stillingen er på 37 timer (eller efter aftale). Vi arbejder om natten i 7/7 skift.
Lidt om Durup PlejecenterPlejecenteret er for mennesker med demens sygdomme, der er plads til 25 beboere, hvoraf de 24 er faste pladser og 1 er midlertidige plads. Plejecenteret består af 3 afdelinger. Der er ansat Sosu personale, pædagoger og sygeplejerske. Der er et køkken i hver enhed og pt. er der ansat 1 ernæringsassistent. Derudover har vi elever og ufaglærte.
Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighedVi forventer, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, så du kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau. Udvikling er et nøgleord hos os og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder løbende med forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundhedsområdet.
Det er for eksempel
- Triagering
Vi afholder daglige møder, hvor vi drøfter hver enkel beboers situation og behov - Projekt Livets Afslutning
Vi arbejder fokuseret på at styrke mulighederne for, at den enkelte borgers ønsker for livets afslutning kan efterleves, og at det sker i tæt samarbejde med borger, dennes pårørende og det sundhedspersonale, der er involveret undervejs. - Den rehabiliterende tankegang
Vi støtter beboerne i at leve et så selvstændigt liv så muligt, så længe som muligt - Elektronisk dokumentation
Vi dokumenterer via vores omsorgssystem Nexus - Personcentreret omsorg
Personcentreret omsorg er en grundlæggende tilgang, som vi bruger til alle mennesker, der har behov for støtte, omsorg og pleje.
Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højtDer er sjældent to dage der er ens på et plejecenter. Så det er vigtigt du er omstillingsparat, og at du kan arbejde med at hverdagen ikke altid er som du har planlagt. Både beboere, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. Hver dag arbejder vi på at give beboerne de bedste muligheder for et godt og værdigt ældre liv. Det gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til både beboerne, deres pårørende og til hinanden som kollegaer. Samtidig er vi sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.
Det kan du forvente hos osDet er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.
Når du er kommet godt i gang, vil fokus være at vi sammen tilrettelægger plejen og den praktiske hjælp med udgangspunkt i beboerens situation og i kommunens kvalitetsstandarder. Samarbejde med beboerne og deres pårørende altid tager udgangspunkt i respekt, ansvar og livskvalitet.
I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighedVi arbejder ud fra værdierne udvikling, trivsel og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere,så er du velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen til at komme ud og se Durup Plejecenter efter aftale med Områdeleder Morten Dueholm Andersen
[email protected] eller telefon 61 90 68 10.
Du kan læse mere om vores plejecentre på
http://po.skive.dkVi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansættelsesdato1. marts 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist3. februar 2025.
Samtaler afholdes løbende.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.