1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

KU - SUND - PANUM KBH N

Stabschef ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Fuldtid

Tidsbegrænset

Blegdamsvej 3, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2658025
|
Indrykket for 67 dage siden
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet


SUND er med ca. 3.800 medarbejdere, ca. 7.750 studerende, ca. 1.950 ph.d.-studerende og en omsætning på ca. 3,5 mia. kr. et af Europas største sundhedsvidenskabelige fakulteter. Vi uddanner bl.a. morgendagens læger, dyrlæger, farmaceuter og tandlæger.

Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, samfundet og det enkelte individ.

Det er helt afgørende, at visionen understøttes af strategiske partnerskaber, en professionel organisation, en avanceret infrastruktur, et godt arbejds- og studiemiljø og en kultur, der bygger på internationale standarder for god videnskabelig praksis, forskningsfrihed, inddragelse af medarbejdere og et tæt samspil med de studerende.

Stabschefens ansvarsområder og arbejdsopgaver
Københavns Universitet er i færd med at etablere en ny fælles administrativ organisering; som konsekvens af den forandring etableres der pr. 1. marts 2025 stabe på fakultetsniveau.

Som stabschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil du referere til dekanen og arbejde tæt op mod dekanatet, som du bliver en central sparringspartner for. Du kommer til at lede en stab på ca. 25 – 35 medarbejdere, der skal understøtte ledelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i strategiske og tværgående ledelsesopgaver, i samarbejdet med omverdenen inden for fakultetets fagområder samt i det daglige arbejde helt tæt på dekanatet. Du indgår i et tværgående ledelsesorgan med andre administrative ledere på Københavns Universitet.

Overordnet set bliver det stabsenhedens opgave at udvikle og lede strategiske projekter og indsatser, sekretariatsunderstøtte ledere og ledelsesfora på fakultetsniveauet samt varetage en række opgaver, som er særlige for fakultetet, bl.a. større ansøgninger, core-faciliteter og grøn omstilling. Staben skal samarbejde med den fælles universitetsadministration om bl.a. portefølje-, økonomi- og budgetstyring samt analyser og BI, og relevante partnere derfra vil i hverdagen fungere som stabens tætte kolleger.

Fordi omlægningen af hele universitetets administration, også den hidtidige understøttelse af fakultetsledelsen, stadig er i gang, får du som stabschef en vigtig opgave i at være med til at forankre og udvikle staben og samarbejdsfladerne til både institutter, rektorat og den fælles administration, så pejlemærkerne for den nye organisering bliver til virkelighed, og universitetet kan realisere de effektiviserings- og forbedringsmål, der er sat. Sammen skal vi få det hele til at lande godt.

Profil

  • Mange forskellige karriereforløb kan have givet dig de kompetencer og erfaringer, der skal til for at være leder hos os, men du har en akademisk uddannelse og erfaring med sekretariatsbetjening af topledelse, herunder strategiarbejde, økonomi- og budgetstyring.
  • Dine tidligere jobs har givet dig erfaring med at bedrive ledelse i komplekse vidensorganisationer, men du er også en erfaren, engageret og empatisk personaleleder for din ledergruppe og stabens medarbejdere.
  • Du har analytisk sans, politisk tæft og et strategisk mindset, som du evner at bringe i spil for at løse komplekse udfordringer.
  • Du har gode kommunikative evner, både i skrift og tale, med en evne til at inspirere og motivere.
  • Du forstår og motiveres af universitetets akademiske miljø og har blik for kerneopgavernes særlige karakter.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC med tiltrædelse 1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale.
Stillingen besættes på åremål i fem år med mulighed for forlængelse i op til tre år.
En del af lønnen kan være baseret på målopfyldelse i en eventuel resultatkontrakt.

Processens forløb
Er du interesseret i stillingen som stabschef på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, skal du sende en ansøgning med bilag via KU's jobportal - klik på ’Søg stillingen’ nederst i opslaget.

Ansøgningen skal være bilagt CV og dokumentation for relevant uddannelse mv.

Ansøgningsfrist er den 7. august 2024.

Første samtalerunde afholdes den 12. august 2024 og den 15. august 2024 og eventuel anden samtalerunde den 19. august 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dekan Bente Stallknecht på tlf. 28 75 75 40.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

KU er I færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Bente Stallknecht via tlf. 28 75 75 40, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Stabschef
København
Stabschef
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriet, Departementet

    Kontorchef eller oberstløjtnant til Forsvarsministeriets departement

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 12, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job