1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Forsvarsministeriet, Departementet

Stabsdirektør til Forsvarsministeriet

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2699501
|
Indrykket for 68 dage siden
Forsvarsministeriets departement søger en stabsdirektør, der med integritet, helhedsorientering og ledelsesmæssig tyngde kan tage ansvar for en bred opgaveportefølje i ministeriet i tæt samarbejde med de underliggende myndigheder. Stillingen ønskes besat senest pr. 1. november 2024.



Om os

Med over 20.000 medarbejdere er Forsvarsministeriets koncern en stor og bredt sammensat arbejdsplads, der løser vigtige samfundsmæssige opgaver i forhold til sikkerhed og beredskab – ofte under stor politisk bevågenhed og interesse fra medierne. Vi arbejder på at omsætte de politiske visioner på forsvarsområdet til løsninger, der bidrager til fred og sikkerhed, både i Danmark og internationalt.

Ud over departementet består ministerområdet af en række myndigheder, som enten løser operative opgaver (Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste) eller støtter den operative opgaveløsning inden for forskellige faglige områder (Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse).



Om stillingen

Som stabsdirektør bliver du ansvarlig for at drive ministerområdets indsats vedrørende bl.a. strategisk HR, veteranområdet og juridisk støtte, rådgivning og tværgående juridiske projekter. Du er endvidere ansvarlig for departementet som arbejdsplads og den nærmeste betjening af forsvarsministeren og ministeriets øverste ledelse.

Dit ansvarsområde omfatter i koncernen Forsvarsministeriets Personalestyrelse, herunder Veterancentret, og Forsvarsministeriets Auditørkorps.

Du vil indgå i departementets direktion med reference til departementschefen. Direktionen arbejder målrettet med at udvikle departementet som attraktiv arbejdsplads og i forhold til den samlede opgaveløsning i tråd med de givne politiske mål og i tæt samarbejde med koncernledelsen.


Om dig

Du har en relevant akademisk eller militær uddannelse og solid erfaring med ledelse på strategisk niveau, gerne fra en politisk styret organisation. Du er bevidst om dig selv og din ledelse – og nysgerrig og åben for udvikling. Du er visionær og helhedsorienteret, har høj personlig og professionel integritet og autenticitet. Du interesserer dig for mennesket bag medarbejderen og forstår betydningen af et velfungerede og tværgående samarbejde.

Du har strategisk perspektiv og evner at motivere og inspirere dine medarbejdere til nytænkning og udvikling, ligesom du formår at omsætte politiske målsætninger til reel handling.

Du har en veludviklet evne til at navigere i det politiske felt og besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at bringe i spil på rette tid og sted.



Ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3 i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Du vil som udgangspunkt blive ansat på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 39 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, hvis du i forvejen er tjenestemand, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 39.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Jakobsen på tlf. 25274420.

Ansøgningsfristen er den 15. september 2024.

I Forsvarsministeriet tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigsadvokaten

    Advokaturchef til Sydøstjyllands Politi

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job