1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Kulturministeriet, Departementet

Stærk profil til arbejdet med regeringskoordination i Kulturministeriet

Fuldtid

Permanent

Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2797887
|
Indrykket for 3 dage siden
Har du lyst til at arbejde med og koordinere vigtige regeringsdagsordener i en hverdag helt tæt på de politiske beslutningsprocesser på tværs af Slotsholmen? Så har du nu mulighed for at blive en del af Kulturministeriets kontor for regeringskoordination.

Om jobbet

Kulturministeren har fast plads i regeringens koordinations- og økonomiudvalg samt udvalget for regeringsledelse. Som en del af kontor for regeringskoordination skal du være med til at sikre at kulturministeren er klædt på til politiske og økonomiske drøftelser i udvalgene.

I stillingen får du en bred berøringsflade på tværs af ministerområder og en unik mulighed for at komme helt tæt på tilrettelæggelsen af regeringens politik, hvor du vil beskæftige dig med de store samfundsdagsordener, politiske udspil og reformer. Du vil få stort ansvar og gode muligheder for at udvikle dig i en stilling tæt på ministeren og departementschefen.

Dine opgaver vil bl.a. være, at:

  • Forberede ministerens og departementschefens deltagelse i de ugentlige regeringsudvalg inden for dit område.
  • Klæde ministeren på til ad hoc ministermøder.
  • Koordinere regeringssager mv. i tæt samarbejde med andre ministerier.
Du kan forvente afvekslende dage med varierede opgaver. Der vil være perioder med plads til fordybelse, men flest dage med korte deadlines. Stillingen kræver høj grad af fleksibilitet i forhold til arbejdstid, og der vil være arbejde på skæve tidspunkter.

Du vil blive ansat i et stærkt fagligt og processuelt kontor med højt humør, hvor vi løfter som et hold. Vi stræber efter gode processer, hvor vi er på forkant, og hvor der grundlæggende er balance i arbejdsugerne.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse (cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende). Derudover forventer vi, at du:

  • Har god politisk forståelse og kan identificere skarpvinklede løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
  • Formår at formidle store og små regeringssager klart og præcist og evner at skære ind til benet.
  • Er åben for at sætte dig ind i nye sagsområder og kan både se de store sammenhænge på tværs af sager og gå i detaljen med konkrete sager.
  • At du er initiativrig, ordentlig, har gode samarbejdsevner og sans for den gode proces.
Erfaring med regeringsarbejde vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Kulturministeriet som arbejdsplads

Du vil blive en del af en arbejdsplads, der organiserer sig efter de politiske mål og arbejder aktivt for at nå dem. I ministeriet arbejder vi dynamisk med vores interne organisering, så vi kan levere hurtigt og effektivt. Du vil få en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere løsninger, som står på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag.

Vi prioriterer din udvikling

Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau. Vi er optaget af at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder. Du får bl.a. adgang til kurser og efteruddannelse, faglige inspirationsoplæg mv., som sammen med vores interne talentprogram sikrer den faglige og personlige udvikling.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Du vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent. Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Kulturministeriets departement og underliggende styrelse. Arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København K.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Forventet tiltræden er den 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Yderligere information

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kontorchef Morten Saaby på telefon: 21 39 74 36 eller mail: [email protected]. Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-partner Nina Nisted Myssen på telefon: 24 94 49 26 eller på mail: [email protected].

Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.

Ansøgning

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på https://kum.dk/job-og-karriere senest onsdag den 15. januar 2025. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.

Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 4 og 5.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold mm. opfordres til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Professionshøjskole

    Fuldmægtig til økonomistyring og analyser

    Fuldtid

    Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du koordinere investeringscases og effektiviseringer i Københavns Kommune? Har du interesse for økonomi, businesscases, politik og processer? Ønsker du at arbejde i en kompleks og politisk styret ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Holbergsgade 6, 1057 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job