1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Odense

Skatteankestyrelsen Odsense

Start din karriere som kontorelev i en statslig styrelse – i Odense

Fuldtid

Tidsbegrænset

Thomas B. Thriges Gade, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2805605
|
Indrykket for 4 dage siden
Vil du gerne have en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration? Som elev i Skatteankestyrelsen får du en hverdag med forskellige opgaver inden for kontorområdet – tilpasset dine kompetencer. Hos os bliver du en del af et større fællesskab med dygtige kolleger, som er klar til at hjælpe dig. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Få en uddannelse med mange muligheder – i gode rammer
Skatteankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Skatteministeriet, hvor vores hovedopgave er at sikre kompetent, effektiv og uafhængig behandling af klager. Som elev i Skatteankestyrelsen bliver du en del af et større fællesskab, der behandler klagesager med stor samfundsmæssig betydning og med konsekvenser for både virksomheder og borgere. Du vil opleve, at vi går op i kvalitet, uanset hvor vi er ansat i styrelsen, og du vil opleve, at effektiv arbejdstilrettelæggelse og god behandling af klagere er vigtig for os.

Som elev i Skatteankestyrelsen får du en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration og kan se frem til en afvekslende hverdag med mulighed for ansvar og indflydelse. Vi tager godt imod dig og ser dig som en medarbejder på lige fod med dine kolleger. Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på din trivsel i dagligdagen. Du får fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med, og som altid er villige til at hjælpe dig. Desuden har vi også en 2. års elev i kontoret, som du vil indgå i et fællesskab med.

Vi tilbyder en elevplads med:

  • ansvar og udfordringer, som tilpasses dine faglige og personlige kompetencer.
  • mange kontaktflader i vores styrelse.
  • gode kolleger i et uformelt miljø.
Kontorelev Karina Baaring fortæller:
“Som elev i Skatteankestyrelsen bliver oplæringen tilpasset mig og min læringsstil, og der er altid hjælp at hente hos mine kollegaer. Der er mange forskellige opgaver at tage fat på, så jeg keder mig aldrig. Derudover er der en dejlig uformel tone på arbejdspladsen, og jeg føler mig set og velkommen.”

Dit uddannelsesforløb hos os
Du bliver en del af kontoret Sagsadministration i Odense, som bliver den centrale base for dit uddannelsesforløb hos os. Her kan dine arbejdsopgaver bl.a. være administrativ understøttelse af klagesagsbehandling – fx klargøre sager, hjælpe vores sagsbehandlere, sende afgørelser og afslutte sager.

Du skal i løbet af din kontoruddannelse igennem nogle specifikke fagområder som sagsbehandling, administration, kommunikation og økonomi. I samarbejde med dig tilrettelægger vi derfor din uddannelse, så du får et ophold i flere af vores kontorer. Det giver dig et bredt kendskab til forskellige arbejdsopgaver og fagområder, og du vil blive oplært i forskellige jobfunktioner og få praktisk erfaring med en bred vifte af arbejdsopgaver inden for kontorfaget.

Hvem kan søge?
Du kan søge vores elevstilling, hvis du synes ovenstående lyder spændende, og du samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2025.

Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. En HG afsluttet før 31/8-2015 kan i nogle tilfælde også opfylde adgangskravene.

Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, skal du sende den sammen med din ansøgning.

Virtuelle infomøder
Du kan få mere information om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern og høre nuværende elevers oplevelse af elevuddannelsen, arbejdsopgaver, det sociale miljø samt fremtidsmuligheder.

Vi afholder virtuelle infomøder på nedenstående datoer:

  • Torsdag den 16. januar 2025 kl. 16.00 – 17.00
  • Tirsdag den 28. januar 2025 kl. 13.00 – 14.00
Tilmelding sker via: Infomøder om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 2. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8-10.

Du kan læse mere om Skatteankestyrelsen på vores hjemmeside, og hvis du har yderligere spørgsmål, kan du funktionsleder Gitte Jørgensen på telefon 33 76 26 73 eller mail [email protected].

Der kan indgå en mindre personligheds- og logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen, som blot er et samtaleværktøj, hvor der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten.

Startdatoen er pr. 1. september 2025.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Thomas B. Thriges Gade 44-48, 5000 Odense.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Syddanmark
Kontorelev
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    Englandsgade, Odense

    Spillemyndigheden søger en kontorelev, der brænder for spændende opgaver indenfor offentlig administration

    Fuldtid

    Englandsgade 25, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Seebladsgade 1, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Herluf Trolles Vej 15, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job