1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Gribskov
Nyt job

Gribskov Kommune

Stedfortræder og Faglig koordinator til Trongården

Fuldtid

Permanent

Trongårdsbakken 1, 3210 Vejby, Danmark

SE PÅ KORT
Gribskov kommune
ID: 2812047
|
Indrykket i dag
Bliver du begejstret ved tanken om at understøtte ældre borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og sikre den allerbedste pleje og omsorg? Er du motiveret af at skabe hjemlige rammer, hvor borgerne inddrages aktivt i deres hverdag og aktiviteter?
Så kan du være præcis den, vi søger til jobbet som stedfortræder og faglig koordinator på Trongården.

Hvilke muligheder ligger i jobbet?

Som stedfortræder og faglig koordinator på Trongården får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et tæt tværfagligt, teambaseret fællesskab. Du vil gøre en konkret forskel for borgernes liv, hjælpe dem med at leve hele livet – uanset udfordringer – og sikre, at deres hjem på plejecentret er et sted, hvor de føler sig trygge og værdsatte. Vi søger en leder, der kan skabe hjemlige rammer, hvor borgerne er inddraget i beslutninger og aktiviteter, der giver mening for deres liv. Hos os har du en unik chance for at præge udviklingen af et plejecenter med fokus på høj faglig kvalitet, borgerinddragelse og trivsel.

Hvad er det for et job, du siger ja til?

Som stedfortræder og faglig koordinator vil du bruge din faglighed, kreativitet og samarbejdsevner på mange planer. Vi er et sted med høje ambitioner, og vi har fokus på at sikre, at borgernes behov er i centrum i alt, hvad vi gør. Du skal være med til at implementere og udvikle vores arbejdsmetoder, så de afspejler både kvalitet og borgernes ønsker. Sammen med centerlederen får du mulighed for at sætte dit præg på både driften og udviklingen af Trongården, samtidig med at du bliver en del af et lederteam, der arbejder målrettet mod at skabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ansvar og stolthed.

Hvad får du hos os?

  • En grundig introduktion og oplæring
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Faglig sparring med et dedikeret tværfagligt team
  • En ledelsesposition, hvor du får indflydelse på både den faglige og organisatoriske udvikling
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel og samarbejde
  • Stor frihed under ansvar og mulighed for at forme din egen arbejdsdag

Hvad indeholder jobbet?

Du bliver faglig koordinator for ca. halvdelen af Trongårdens 3 afdelinger, og du vil være stedfortræder for centerlederen i dennes fravær. Dette betyder, at du får ledelsesansvar for hele Trongården i Centerlederens fravær og skal være beslutningstagende. Du vil spille en central rolle i at sikre, at borgerne får meningsfulde aktiviteter og bliver inddraget i dagligdagens beslutninger, som afspejler deres livshistorie og ønsker.
I rollen som faglig koordinator får du ansvar for at fremme tværfagligt samarbejde, sikre høj faglig kvalitet, og være en sparringspartner for medarbejderne i deres daglige arbejde. Du vil arbejde tæt sammen med både ledelsen og medarbejderne for at sikre, at vi lever op til vores mål om at være et hjem for borgerne, og du vil også være en nøgleperson i implementeringen af vores rehabiliterende tilgang.

Stedfortræder/faglig koordinator – lille indblik i Opgaver og roller

  • Støtte til medarbejderne tæt på praksis: Stedfortræderen er ansvarlig for at føre samtaler med medarbejderne, såsom trivsels- og faglige samtaler, samtaler om opfølgning og lette korrigerende samtaler.
  • Samtaler med medarbejdere:  Stedfortræderen gennemfører medarbejderudviklingssamtaler, når det er relevant, og deltager i teamudviklingssamtaler. Afholder opfølgende samtaler og trivselssamtaler selvstændigt, samtaler der kan have ansættelsesmæssige konsekvenser, koordineres disse altid tæt med centerlederen.
  • Egenkontrol og dokumentation: Stedfortræderen har ansvar for at sikre egenkontrol og opfølgning på dokumentation, medicinhåndtering mv.
  • Undervisning og oplæring: Ansvar for undervisning og sidemandsoplæring af medarbejdere i brugen af NEXUS, samt daglig vejledning og støtte.
  • Kvalitet i familiekontakt: Stedfortræderen sikrer, at der er kvalitet i kommunikationen med beboernes familier og understøtter opfølgning i svære forløb.
  • Modtagelse af nye medarbejdere: Stedfortræderen sikrer en god modtagelse af nye medarbejdere, elever, studerende og praktikanter i tæt samarbejde med centerlederen.
  • Daglig planlægning og ressourcefordeling: Stedfortræderen varetager den daglige planlægning og fordeling af ressourcer sammen med gruppekoordinatorerne.
  • Indsigt i KMD-Opus vagtplan: Stedfortræderen har indsigt i vagtplanen i KMD-Opus og bidrager til dens effektivitet.
  • Ledelsesmæssig opgave i centerlederens fravær: Stedfortræderen tager ansvar for de ledelsesmæssige opgaver i centerlederens fravær og træffer beslutninger om, hvem der skal kontaktes i virksomhedslederens sted. Stedfortræderen fungerer som en faglig sparringspartner for ledelsen og understøtter udviklingen af egen ledelsesstil i tæt samarbejde med centerlederen.

Hvad kendetegner dig som stedfortræder og faglig koordinator?

Du har en sundhedsfaglig baggrund, og gerne erfaring fra det sundhedsfaglige felt. Du har interesse og erfaring i at koordinere den faglige praksis og måske også erfaring med ledelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med forbedringsmodeller og kvalitetssikring.
Som leder er du synlig og nærværende. Du motiverer og inspirerer medarbejdere og er en rollemodel i at skabe et positivt og udviklende arbejdsmiljø. Du er god til at skabe tillid, fremme en god feedbackkultur og sikre, at både trivsel og arbejdsglæde er i højsædet.

Derudover er det vigtigt, at du:
  • Tager ansvar for høj sundhedsfaglig kvalitet og understøtter tværfagligt samarbejde
  • Er en god vejleder og sparringspartner for medarbejderne
  • Har struktur og overblik i en travl hverdag
  • Indgår aktivt i udviklingen af praksis, både sygeplejefagligt og tværfagligt
  • Behersker IT og dokumentation (vi bruger Nexus)
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og omstillingsparat

Om Trongården og PlejeGribskov

Trongården er et plejecenter med 48 boliger fordelt på 3 samt 4 midlertidige pladser til mennesker med demens.  På Trongården har vi også et aktivitetscenter for mennesker med moderat til svær demens.
Vi har et tæt samarbejde med eksterne specialister, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister og farmakonomer, som arbejder aktivt med os for at sikre borgerne den bedste pleje og rehabilitering.

Vi arbejder ud fra en aktiverende tilgang, hvor borgernes ressourcer sættes i spil gennem daglige aktiviteter og inddragelse i beslutninger, der er vigtige for deres liv. Vi er optaget af at skabe et hjem, hvor borgerne føler sig trygge og værdsatte, og hvor deres individuelle behov bliver mødt på en respektfuld og personlig måde.

Vi er en del af PlejeGribskov, der består af Trongården, Helsingegården og Gribskov Rehabilitering, og vi arbejder sammen med andre professionelle for at løfte den faglige kvalitet på tværs af plejecentre og rehabilitering

Det praktiske

Hvis du synes, at det vi tilbyder, lyder som en spændende udfordring, er du meget velkommen til at kontakte Centerleder Heidi Mørck Fischer på telefon 72 49 63 54  for en uforpligtende samtale.

Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.
Stillingen er på 37 timer.
Ansættelse vil være den 1. april 2025

Ansøgningsfrist og samtaler

Søg gerne nu - vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig! Du hører fra os hurtigst muligt efter, at du har sendt din ansøgning.
Vi holder 1. samtale den 13. februar 2025 og 2. samtale den 17. februar 2025
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den  10. februar 2025 klokken 12:00

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 10. februar 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Stedfortræder
Gribskov
Stedfortræder
Hovedstaden
Sundhed
Gribskov
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Gribskov kommune

    Gribskov Kommune

    Stedfortræder og Faglig Koordinator til Helsingegården

    Fuldtid

    Parkvænget 20C, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Bliver du begejstret ved tanken om at understøtte ældre borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og sikre den allerbedste pleje og omsorg? Er du motiveret af at skabe hjemli... Læs mere
    Gribskov kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket i dag

    Bliv kontorelev med speciale i Offentlig Administration, i Center for Sundhed og Omsorg Er du en person, der kan lide forskellige typer af administrative opgaver? Og kunne du tænke dig at få indblik i... Læs mere
    Gribskov kommune
    Gribskov kommune

    Fuldtid

    Skovgårdsvej 38, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du en engageret og selvstændig social- og sundhedsassistent med gode samarbejdsevner og en solid faglighed? Gribskov Bo -og støttecenter er en organisation der dækker Ahornparken, Hjemmevejledninge... Læs mere
    Gribskov kommune
    Gribskov kommune

    Fuldtid

    Parkvænget 20C, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Bliver du begejstret ved tanken om at være med til at understøtte ældre borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og give borgere den allerbedste pleje og omsorg? Og har du, ... Læs mere
    Gribskov kommune
    Gribskov kommune

    Fuldtid

    Parkvænget 20C, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Bliver du begejstret ved tanken om at understøtte ældre borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og sikre den allerbedste pleje og omsorg? Er du motiveret af at skabe hjemli... Læs mere
    Gribskov kommune
Søg efter andre job