1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Herlev
UDLØBET

Herlev Hospital

Stilling som assisterende oversygeplejerske i Afdeling for Hjertesygdomme, Sengeafsnit 2, Herlev Hospital

Fuldtid

Permanent

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2884467
|
Indrykket for 24 dage siden
Vil du være med til at gøre en forskel i et stærkt fællesskab?

Ønsker du et meningsfuldt arbejde, hvor du både er tæt på sygeplejen og samtidig får mulighed for at udvikle dig i en ledelsesfunktion? Så har vi en spændende stilling til dig!

Vores nuværende assisterende oversygeplejerske har fået nye udfordringer, og vi søger derfor en engageret og ambitiøs kollega til vores ledelsesteam på Sengeafsnit 2 i Afdeling for Hjertesygdomme.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et veletableret kardiologisk sengeafsnit i akuthuset med 24 sengepladser. Vi modtager primært patienter fra akutmodtagelsen, men har også et tæt samarbejde med Hjertecenter Hovedstaden. Afsnittet har cirka 34 medarbejdere som består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, én sygehjælper, servicemedarbejder og en tværgående vagtplanlægger. Afsnittet er kendetegnet ved høj faglighed, godt kollegaskab og en stor lyst til udvikling.

Ledelsesteamet på afsnittet består af oversygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist, afsnittets overlæge og dig som assisterende oversygeplejerske. I samarbejde har vi fokus på ledelsesværdier som synlighed, nærvær, anerkendelse og respekt.

Vi er en del af en større afdeling, der rummer to sengeafsnit, ambulatorium og en forskningsenhed – og vi arbejder ud fra hospitalets ambition “Godt behandlet”, hvor både patienter, pårørende og medarbejdere er i centrum.



Din rolle og opgaver

Som assisterende oversygeplejerske vil du:

  • Indgå i det daglige ledelsesteam og have fokus på nærhedsledelse.
  • Have medansvar for drift, arbejdsmiljø og ressourcestyring.
  • Tage aktiv del i det kliniske arbejde og være rollemodel for god praksis.
  • Deltage i rekruttering, introduktion og faglig udvikling af medarbejdere.
  • Være en vigtig samarbejdspartner på tværs – både med Sengeafsnit 1 og det øvrige team.
Vi søger dig, som:

  • Har lyst til at tage næste skridt i din karriere og brænder for personaleledelse.
  • Har erfaring fra det kardiologiske speciale – eller stor motivation for at lære det.
  • Er ansvarlig, beslutningsdygtig og god til at bevare overblikket i pressede situationer.
  • Evner at kommunikere klart, skabe relationer og sætte retning.
  • Er nysgerrig, reflekteret og bidrager til et godt arbejdsmiljø og fællesskab.
Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at afprøve og udvikle dine ledelseskompetencer.
  • Tæt sparring med et engageret ledelsesteam og god introduktion til rollen.
  • Adgang til relevante lederuddannelser og intern oplæring i fx OPTIMA og vagtplanlægning.
  • En afdeling i udvikling, hvor du får stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg.
Arbejdstid og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Du vil have fremmøde i dagvagt, samt aftenvagt 2-4 gange pr. 4 uger – med ledelsesmæssigt fokus.
Du indgår i weekendvagt hver 6. weekend og har fri i helligdagsperioder.
Ansættelse pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst – med ansættelse som sygeplejerske med specialfunktion inden for ledelse.

Har du spørgsmål?

Kontakt oversygeplejerske Catrine Ibenholt Helbo på tlf. 20 54 50 39, hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål.

Ansøgningsfrist:

Mandag d. 14. april 2025
Samtaler forventes afholdt i starten af uge 17.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Herlev
Sygeplejerske
Hovedstaden
Ledelse
Herlev
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Herlev Hospital

    Sygeplejerskestuderende til Assistancen på Herlev og Gentofte Hospital

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 5, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Udløber snart
    Udløber snart

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

Søg efter andre job