Vi søger en ansvarsfuld deltidskirketjener, da vores nuværende deltidskirketjener har fået nyt job. Stillingen er til besættelse snarest muligt
Islev kirke er bygget i 1970 og er en klassiker indenfor moderne kirkearkitektur. Kirken er tegnet af arkitektparret Exner.
Udover højmesser og kirkelige handlinger har vi masser af både børne- og voksenaktiviteter. Kirken har dygtige præster, god kirkegang og et rigt menighedsliv.
Her er et godt arbejdsklima, mange engagerede frivillige, og vi vil gerne ansætte en deltidskirketjener der passer ind i det.
Vi kan både se en seniormedarbejder, en studerende der vil supplere sin SU, eller en selvstændig i jobbet.
Vi ønsker en deltidskirketjener der
-Kan indgå i samarbejde med kirkens øvrige ansatte og de mange frivillige
-Kan arbejde selvstændigt og prioritere arbejdsopgaverne
-Har kørekort (ikke et krav, men er en fordel)
Deltidskirketjeneren afløser kirketjeneren på dennes ugentlige fridag, i friweekends, ferie, under sygdom o. lign
Kirketjeneren og deltidskirketjeneren koordinerer ferier og fridage, kurser o. lign. indbyrdes og med kirkens øvrige personale.
Stillingen omfatter følgende opgaver
- renholdelse af kirkens bygninger både indendørs og udendørs, kontakt til håndværkere o. lign. i samarbejde med kirkeværgen
- klargøring af kirken og lokaler til højmesser, begivenheder og arrangementer
- pasning og klargøring af vores tekniske udstyr
Jobbet indeholder aftenarbejde, samt arbejde i weekender og på helligdage.
Vi indhenter straffeattest og børneattest.
Islev sogn har 12.424 indbyggere, hvoraf 6.974 er medlemmer af folkekirken. Islev sogn har tre præster tilknyttet og der er to kirketjenere, én kirke- og kulturmedarbejder, én kordegn og én organist foruden fire faste korsangere og en række vikarer.
Ansættelsen sker ved Islev Kirkes menighedsråd, beliggende på adressen Slotsherrens vej 321, 2610 Rødovre
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819,00 kr. – 394.347,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 305.819,00 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.860,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.351,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Ulla Boye Christensen tlf. 24 24 43 78
Ansøgning med relevante bilag sendes til: [email protected] så vi har den i hænde senest d. 13. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir