Centre for European, Comparative, and Constitutional Legal Studies (CECS) søger en engageret student til at støtte centerets forskere med tiltrædelse hurtigst muligt.
CECS er et internationalt orienteret forskningscenter. Medarbejderne beskæftiger sig især med følgende emner EU-ret, forfatningsret, international ret herunder international strafferet, komparativ (forfatnings)ret, klimaret, algoritmer & Artificial Intelligence, samt ret & religion.
CECS har fem overordnede forskningstemaer, som du kan læse mere om her:
https://jura.ku.dk/cecs/research.
CECS ønsker at være et attraktivt og samfundsrelevant forum for international og tværfaglig forskning og uddannelse inden for centrets interessefelt. CECS arbejder ud fra værdier om åbenhed, medejerskab, entusiasme og faglighed.
Arbejdsopgaver Arbejdsopgaverne dækker over administrative og praktiske opgaver i forbindelse med forberedelse af artikler, foredrag og publikationer, informationsindhentning på flere sprog (især dansk og engelsk), nyhedsopdateringer på hjemmesiden, kontakt til inden- og udenlandske akademikere og institutioner samt hjælp med centerets arrangementer.
Om dig forestiller vi os - At du er indskrevet ved en videregående uddannelse
- At du har interesse for og lyst til at arbejde med centerets arbejdsområder
- At du er motiveret og ansvarsfuld i opgaveløsningen
- At du har meget gode engelskkundskaber
- At du er omgængelig og har gode kommunikationsevner
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat) med indplacering som studerende.
Minimumstimelønnen er kr. 140,56 (1. april 2024-niveau).
Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.
Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen. Vi tager hensyn til perioder, hvor du læser og går til eksamen, når vi tilrettelægger arbejdet.
For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.
Ansættelsen udløber så snart du ikke længere er studerende på Københavns Universitet.
Ansøgningen Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende via Jobportalen (Klik på ”Søg Stillingen” nederst i opslaget):
- En kort ansøgningstekst (max 1 side)
- CV
- Karakterudskrift
- Indskrivningsbevis
Ansøgningsfristen er den 27. januar 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler hurtigt efter ansøgningsfristens udløb.
Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af CECS, professor Helle Krunke:
[email protected].
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Helle Krunke på [email protected] eller tillidsrepræsentant Kitt Fogh på [email protected]. Du kan også læse mere her