Stillingen er på 28 timer pr. uge.
Du vil primært få ansvar for Finderup Kirke. Sekundært indgår du i et samarbejde med vores dygtige og pligtopfyldende graver ved Ravnstrup Kirke.
Graveren skal varetage følgende opgaver:
· Være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
· Kirketjeneste ved kirkelige handlinger
· Passe kirkegården og kirkens øvrige arealer.
· Gøre klar til og rydde op efter gudstjenester og kirkelige handlinger.
· Vejlede kirkegårdens brugere og besøgende.
· Administrative opgaver i tilknytning til kirkegården.
· Gøre rent i kirken,graverbygningen og tjenestelokaler i forbindelse med præstegården.
· Pasning af Præstegårdshaven i Finderup
Kirken har installeret automatisk ringeanlæg.
Vi forventer, at du:
· Har erfaring og interesse i at pleje grønne arealer
· Kan håndtere små maskiner
· Har praktisk sans og kan klare fysisk udendørs arbejde
· Kan omgås folk på kirkegården med respekt
· Er udadvendt og imødekommende over for kirkens brugere
· Er i besiddelse af gode samarbejdsevner og ansvarsfølelse
· Kan tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt og selvstændigt
· Kan tage initiativ og har interesse for arbejdet omkring kirken i sin helhed
· Vil bidrage til at kirken og kirkegården er velholdt og et rart sted at komme
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Ravnstrup-Finderup Sognes Menighedsråd, Finderupvej 120, 8800 Viborg.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail og være meninghedsrådet i hænde senest 9. marts.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir