1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Furesø

Furesø Kommune - Lyngholmskolen

Stjerne-klasselærer til matematik, Co-teaching, projektbaserede læringsforløb og holddeling på 2. årgang

Fuldtid

Permanent

Hvilebækgårdsvej 1, 3520 Farum, Danmark

SE PÅ KORT
Furesø kommune
ID: 2778650
|
Indrykket for 2 dage siden

NU har du chancen for at skyde det nye år ind med et BRAG af en mulighed for at blive en del af et fantastisk skolemiljø. På Lyngholmskolen i Farum har vi nemlig fået mulighed for at ansætte en dygtig medarbejder, så vi søger med en stjernekikkert efter DIG, der vil være med til at skabe den bedste skole for vores elever på 2. årgang - primært med fokus på klasselæreropgaven, matematik, co-teaching, holddeling og projektbaserede læringsforløb.


Din funktion og opgaver

Hos os vil du få en vigtig rolle som klasselærer for 17 skønne elever i en af vores tre 2. klasser. Udover klasselærerfunktionen skal du være fagansvarlig for matematik i samarbejde med de øvrige matematiklærere på årgangen. I dine resterende undervisningstimer skal du være co-teacher i klassen/på årgangen og være med på den ugentlige projektdag.

Vi har et veletableret team på 2. årgang bestående af engagerede og passionerede lærere og pædagoger, og sammen med dem skal du medskabe en god skole for alle vores elever, hvor god stemning, variation og understøttende rammer i læringsmiljøet skal få udfordringer til at smelte væk og læringsglæde til at blomstre. Vi har en ambition om, at alle elever skal opleve at trives og lykkes i fællesskabet.

Sammen med lærerne og pædagogerne skal du være med til at skabe trivsel og læring for alle vores elever på årgangen. Vi organiserer os derfor på måder, der bedst understøtter elevernes læring og trivsel. I din funktion skal du derfor forvente at arbejde på forskellige måder i samarbejdet med dine kollegaer. Udover at stå for undervisningen selv vil du også komme til at indgå som co-teacher i din primærklasse eller som co-teacher/holdlærer i forløb på tværs af klasserne på årgangen. Du skal derfor forvente at kunne indgå som ressource i flere forskellige fag og tværfaglige projekter i samarbejde med dine kollegaer. Derudover har vi en ugentlig projektdag, hvor du vil få masser af muligheder for at byde ind med dine kompetencer og indhold, som du har en stor passion for.

På Lyngholmskolen vil du altså blive medtilrettelægger af nogle sjove og spændende skoledage med fokus på den børnegruppe, vi har, og deres forskellige behov. I vores arbejde vil du derfor opleve, at vi som skole har et stort fokus på legende tilgange til læring og kreative og motiverende læringsprocesser. Forløbene kan foregå ude i klasserne, i faglokaler eller udendørs - alt efter, hvad der giver bedst mening pædagogisk og motiverer børn og voksne. Kort sagt har vi en ambition om at skabe en varieret skoledag for børnene, hvor deres kompetencer og styrker sættes i spil i små og store fællesskaber, så de udvikler selvtillid og selvværd.

Hele din arbejdstid vil som udgangspunkt være på 2. årgang, og forventningen vil være, at du som minimum er motiveret for at følge klassen gennem deres tid i børnemiljøet (2.-5. årgang).


Dine kompetencer

Det er ikke et krav, at du har en ph.d. i raketvidenskab, men du skal være uddannet lærer med linjefag i matematik.

Du skal være en tydelig og omsorgsfuld ledestjerne, som vores elever kan navigere efter og opleve tryghed hos. Det er derfor afgørende, at du er god til at lede klasserummet, opbygge stærke relationer og håndtere elever, der har forskellige behov.

Det er også vigtigt, at du har et ressourcesyn på familierne og er aktiv i skole/hjem-samarbejdet, da vi anser det som en væsentlig faktor for at understøtte børnenes læring og trivsel.

Du skal være motiveret for at planlægge kreative forløb med en legende og eksperimenterende tilgang til læring, da det er en fundamental del af vores pædagogiske og didaktiske grundsyn.


Samarbejde

På Lyngholmskolen er vi organiseret i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi reflekterer over og udvikler praksis sammen, og du vil som nævnt blive en del af et etableret og stærkt team med kompetente og professionelle kollegaer. Du vil både have fælles forberedelse med dine kollegaer samt individuel forberedelsestid. Hvis vi skal lykkes bedst muligt med alle elever, så er det dog vigtigt, at vi arbejder koordineret og samstemt omkring deres læring og trivsel. I praksis har vi et ugentligt årgangsteammøde samt faste mødelommer til fælles forberedelse og refleksion med de kollegaer, man samarbejder tæt med i hverdagen. Det er et fælles ansvar og en fælles opgave at få alle elever til at lykkes, så det er vigtigt, at dine kompetencer sættes i spil i samarbejdet med dine kollegaer, så vi sammen kan udvikle en skole, som eleverne ikke vil hjem fra.


Vores sociale liv på skolen

På Lyngholmskolen har vi et stærkt kollegialt fællesskab. Udover at være professionelle sammen, så har vi det også sjovt og hyggeligt i hinandens selskab. Vores personalerum er altid fyldt med dejlige og imødekommende kollegaer - både pædagoger, lærere, ledelse og andre medarbejdere. I løbet af året afholdes flere sociale arrangementer af forskellig karakter, som alle er velkomne til at deltage i.


Om skolen

Lyngholmskolen er en veletableret, attraktiv folkeskole i Farum med 550 elever og 75 lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger. Skolen er det positive tilvalg for de fleste forældre i distriktet, og vores elever er den fantastiske sum af de forskelle og fællestræk, der karakteriserer Farum. Vi er også Furesø Kommunes læse- og sprogtilbud for elever med læseudfordringer fra 6. til 9. årgang, og så har vi Lyngholmskolens gruppeordning, der er en selvstændig afdeling for elever med socioemotionelle vanskeligheder. Vores fritidstilbud er velfungerende og stærkt integreret i skolens dagligdag.


Send os en ansøgning

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn med tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest muligt. Hvis du mener, at du er den stjernelærer, vi spejder efter, og du gerne vil være en del af vores fællesskab, så affyr din ansøgning om 5, 4, 3, 2, 1...

Hvis du ringer og forstyrrer os, fordi du har spørgsmål og er nysgerrig efter at vide mere, så skal du ikke APOLLOgize. Ring til afdelingsleder og souschef Mike Friis Østergaard på 72164082 eller skriv på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 17/12-2024 kl. 23.59. Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 18/12-2024 fra kl. 14. Vær opmærksom på, at du kan blive indkaldt til samtale med meget kort varsel, hvis du sender din ansøgning tæt på deadline.


Venlig hilsen

Alle os på Lyngholmskolen

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Klasselærer
Furesø
Klasselærer
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Furesø
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Furesø kommune

    Furesø Kommune - Stavnsholtskolen

    Erfaren skolepædagog søges til spændende stilling på Stavnsholtskolen

    Fuldtid

    Stavnsholtvej 43, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du skyde det nye år i gang med fantastiske kolleger og børn? Stavnsholtskolen i Farum søger erfaren skolepædagog til en af vores børnehaveklasser. I denne stilling lægger du 2/3 af dine timer i sk... Læs mere
    Furesø kommune
    Furesø kommune

    Fuldtid

    Skovløbervangen 1, 3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Êtes-vous fan de mon 'Französisch sprechen' eller chanter des chansons dans d'autres langues? Som du kan se, har vi virkelig brug for en fransklærer! 😊 Brænder du for at undervise, danne børn og unge... Læs mere
    Furesø kommune

    Deltid

    3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Furesø kommune

    Fuldtid

    Skovløbervangen 1, 3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du uddannet lærer og har samtidig erfaring med eller interesse for specialområdet? Så ret blikket mod Syvstjerneskolens Gruppeordning Vi søger en ny lærerkollega til vores gruppeordning, pt. i udsk... Læs mere
    Furesø kommune
    Furesø kommune

    Fuldtid

    Perimetervejen 16, 3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Hvor bor vi? Børnehuset Vingesus ligger ude midt i den smukke natur på den gamle, nedlagte Værløse flyvestation. Vi har skov og krat tæt på, højt til loftet og masser af plads omkring os - tilmed en l... Læs mere
    Furesø kommune
Søg efter andre job