Har du erfaring med ledelse og relevant erfaring og viden om behandling inden for psykiatrien, så læs mere her…
Vi søger en engageret souschef, med et godt overblik, gode samarbejdsevner og værdier som stemmer overens med vores i Stoa Gruppen. Du kommer til at arbejde på tværs af alle afdelinger, med den daglige ledelse og drift af tilbuddene. Og du skal have lyst til at arbejde for vores strategi om at udvide med en eller to afdelinger.
Hvem er vi?
Stoa Gruppen er et socialpsykiatrisk tilbud. Vi rummer to botilbud med døgnbemanding, en bostøtteafdeling, et matrikelløst, udgående team, samt et nystartet aktivitets- og samværstilbud.
Vi er 37 fastansatte fordelt på pædagogisk personale, stabspersonale og ledelse, der pt. hjælper godt 20 mennesker, der lever med svære sindslidelser.
Målgruppen er lidt forskellig i de forskellige afdelinger, men som udgangspunkt er vi specialiserede i voksne, som lider af svær skizofreni, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og selvskade, samt de vanskeligheder komorbiditet medfører.
Den ældste afdeling, Botilbuddet Stainagaard, har eksisteret siden 1983.
Vi er i gang med et generationsskifte og har fået en ny direktør fra egne rækker for et år siden og vi søger nu en souschef. Souschefen refererer til vores direktør. De to botilbud er en fond, som har en bestyrelse, der også yder indflydelse på udviklingen af vores tilbud.
Din profil
Faglige kompetencer
Personlige kompetencer
Vi tilbyder
Som Souschef får du i tæt samarbejde med Direktøren ansvar for en række medarbejdere fordelt på forskellige områder/afdelinger. Du vil få en bred og spændende ledelsesopgave, hvor du både skal være strategisk, fagligt og personalemæssig orienteret.
Opgaverne som souschef er mange og varierede. Dine primære opgaver bliver:
Strategisk udvikling
Personaleledelse
Driftsledelse
Faglig ledelse
Om os
Vision
Vores vision er at være et stærkt forbillede i god behandling af mennesker med sindslidelser.
Indadtil i organisationen betyder det, at vi er et godt behandlingssted, hvor beboerne kan lide at være, hvor de udvikler sig, og hvor de føler sig hørt og inddraget i beslutningerne om deres eget liv. Det betyder også, at vi er en velfungerende, rummelig og åben arbejdsplads for vores medarbejdere, at vi har en stærk vidensdelingskultur, samt stor faglig og personlig diversitet i medarbejdergruppen. Desuden betyder det, at vi evaluerer vores praksis og herigennem øger kvaliteten i arbejdet. Vi arbejder med os selv igennem supervision og igennem faglig debat og sparring i organisationen.
Udadtil betyder det, at vi vil dele den viden med andre, som vi har opnået igennem mange års arbejde med vores målgruppe. Vi laver undervisning, kurser og rådgivning for andre, som arbejder med denne målgruppe eller er interesserede heri. Vi blander os i den socialpolitiske debat, deltager i relevante konferencer og har et stærkt netværk indenfor feltet. Vi er åbne overfor ny viden og nye metoder. Vi sørger desuden for at synliggøre vores sted og de ydelser vi tilbyder, gennem hjemmeside, foldere, sociale medier, networking etc.
Værdigrundlag og menneskesyn
Vi har et grundlæggende humanistisk menneskesyn.
Vi mener at:
Som leder hos os bliver du del af en fagligt blandet personalegruppe og et engageret ledelsesteam, der brænder for opgaven.
Du kan læse meget mere om Stoa Gruppen på vores hjemmeside www.stoa.dk, hvor du også kan finde links til de sociale medier vi er repræsenteret på.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send os en ansøgning snarest og senest 14. januar. Første samtalerunde finder sted den 21. januar og anden runde den 27. januar 2025.
For yderligere informationer, kan du kontakte direktør, Jeanette Skjold, efter d. 27. dec. på: 30351505 eller [email protected].
Som følge af persondataforordningen, giver du ved at sende os en ansøgning, tilsagn om, at vi må behandle dit CV og din ansøgning. Det tilsendte vil kun være tilgængeligt for de medarbejdere, som er involveret i rekrutteringsprocessen. Al data slettes efterfølgende indenfor et halvt år, medmindre vi laver anden aftale med dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir