1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Ringkøbing-Skjern
UDLØBET

DUOS A/S

Støt en far i at skabe oplevelser sammen med sin søn!

Deltid

Permanent

6960 Hvide Sande, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2739555
|
Indrykket for 73 dage siden

Har du lyst til at tage en humoristisk og kærlig far og hans søn til fodbold, klatrepark og lignende? Og kan du også varetage praktiske opgaver i hjemmet? 

Om jobbet

Faren er 42 år og blev blind sent i livet. Han søger din støtte til at være aktiv med sin 8-årige søn – det kan være alt fra fodboldtræning til sjove udflugter som klatreparker eller ture til sommerland. Din rolle vil være at sikre, at de trygt kommer frem og tilbage, så det er vigtigt, at du har kørekort. Du vil enten køre familiens bil eller bruge din egen bil, alt efter hvad der passer dig bedst.

Du vil også skulle hjælpe til med praktiske opgaver i hjemmet og bidrage til hyggelige stunder, fx ved at bage pandekager med sønnen eller være kreativ i køkkenet sammen.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Transport til og fra fodboldtræning, udflugter og andre aktiviteter.
  • At hjælpe far i hverdagen med praktiske opgaver i hjemmet.
  • Skabe hyggelige stunder fx ved at bage, lave kreative projekter eller være sammen om madlavning.
  • Støtte i sociale sammenhænge, som fx at ledsage far og søn til børnefødselsdage eller indkøbe tøj og gaver til sønnen sammen med far.
  • Hjælpe med at holde øje, fx i svømmehallen, så far kan hygge med sønnen uden bekymring.

Det er vigtigt, at du kan fornemme, hvornår far og søn har brug for tid til at dyrke deres relation alene, hvor du dermed trækker dig lidt tilbage. Som en ekstra bonus får du mulighed for at nyde selskabet af familiens søde hund.

Om dig

Vi søger en omsorgsfuld og ansvarsbevidst medarbejder, der trives med at arbejde med både børn og voksne og er god til at skabe hyggelige og meningsfulde øjeblikke i hverdagen. Du er initiativrig, har en stærk situationsfornemmelse og evner at finde balancen mellem at støtte og give plads. Fleksibilitet i arbejdstider er vigtigt, men der er gensidig fleksibilitet fra familien.

Vi forventer, at du kan se dig selv i stillingen i mindst et år, da stabilitet er vigtig for familien, så drengen undgår at skulle forholde sig til for mange forskellige medarbejdere. Du vil desuden indgå i et team med en anden ledsager, men arbejdet vil være fordelt, så I ikke er på samtidig.

Arbejdstid

Mellem 5 til 10 timer pr. uge, som primært vil placeret efter kl. 13.00 i hverdagene, når sønnen er kommet hjem fra skole. Der kan ind i mellem være morgenvagter og weekendvagter. En vagt kan være fra 1,5 time og op til 12 timer, hvis det fx er en større udflugt, som I skal på. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hjælper
Ringkøbing-Skjern
Hjælper
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Ringkøbing-Skjern
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Handicapformidlingen ApS

    Hjælper til fuldtidsstilling søges til frisk mand i Hvide Sande

    Fuldtid

    6960 Hvide Sande, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Ånumvej 137, 6900 Skjern, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Vingevej 4, 6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fjordlivet søger socialpædagog, som brænder for at arbejde med udsatte børn og unge Grundet indskrivninger i Fjordlivet søger vi en socialpædagog, som brænder for at arbejde på et Børne- og Ungehjem. ... Læs mere
    Den selvejende institution Fjordlivet
Søg efter andre job