1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Jammerbugt

Familiecenter

Støtte-kontaktperson til Familiecentret Jammerbugt Kommune

Fuldtid

Permanent

Skolegade 12, 9690 Fjerritslev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2836008
|
Indrykket for 2 dage siden
Brænder du for forebyggende og støttende indsatser for børn, unge og deres familier? Så se lige her!

Familiecentret søger en støtte-kontaktperson på 37 timer ugentlig. Der er tale om en fast stilling.

Familiecentret i Jammerbugt Kommune er kommunens udfører af støttende indsatser efter Barnets Lov og er geografisk placeret i Halvrimmen, Skolegade 3.

Som støtte-kontaktperson løser du pædagogiske støtteopgaver med børn og unge fra Jammerbugt kommune. Arbejdet tager udgangspunkt i et formål, som er defineret af en af kommunens socialrådgivere og som er dit pædagogiske arbejdsredskab. Med udgangspunkt i formålet med støtten til det enkelte barn, arbejdes der pædagogisk med aktiviteter og samtaler, som kan understøtte en god personlig og social udvikling for barnet. Vores arbejde sker altid i tæt samarbejde med Børne og Familierådgivningen og selvfølgelig barnets familie. Ofte samarbejder vi også med andre fagpersoner i barnets liv, herunder f.eks. psykologer fra PPR, en lærer fra barnets skole osv. Som støtte-kontaktperson planlægger man selv sin uge og laver aftaler. Aftalerne er primært efter skoletid. Det er en fordel at have viden/erfaring i arbejdet med udviklingsforstyrrelser (f.eks. autisme, angst og ADHD), men det er ikke et krav.

Vi er meget optaget af at arbejde med rummelige og anerkendende rammer, så alle vores unge kan opleve at være i arenaer, hvor de evner at udvikle sig. Vi laver forskellige sociale tiltag for børnene/de unge, så de kan træne deres sociale færdigheder i et udviklingsfremmende og støttet miljø. Vi har metodefrihed i den enkelte pædagogiske opgave og vurderer, hvad der giver mening for barnet/den unge, men vi har alle modtaget undervisning i mentalisering ift. børn/unge og deres familier.

Vi har 10 engagerede og erfarne støtte-kontaktpersoner i Familiecentret. Det er et velfungerende team, som støtter og hjælper hinanden i opgaveløsningen og som løfter mange og forskelligartede opgaver. Vi arbejder efter Jammerbugt Kommunes vejledende serviceniveau på det forebyggende område og kontaktpersonsindsatser er primært gruppebaseret. Derfor vil det være en stor del af arbejdet at udvikle, tilpasse og arbejde systematisk med fællesskaber for de unge, som kan hjælpe dem til at stå selv i deres liv. Vi har en forventet varighed på kontaktpersonsindsatser, som er 9 måneder.

Dette stiller store krav til, at du kan arbejde progressivt og systematisk med delmål indenfor den angivne ramme.

Vi forventer, at du
  • Har relevant pædagogisk eller socialfaglig baggrund og at du brænder for at arbejde med børn og unge, der har personlige og sociale udfordringer.
  • At du er i stand til at samarbejde relevant og respektfuldt med familierne.
  • Har kørekort og egen bil til rådighed, som kan bruges i jobbet.
  • Kan tilrettelægge din egen arbejdstid med forventning om stor fleksibilitet ud fra opgavernes udførelse.
  • Har et ressourceorienteret børne- og menneskesyn med respekt for forskelligheder.
  • Har evner og lyst til tværfagligt samarbejde.
  • Kan formulere dig på skrift og arbejde målrettet.
  • Har mod på at byde ind i gruppen ift. opgaver, faglige drøftelser og refleksioner.
  • Har mod på skæve arbejdstider, hvor det ofte kan være eftermiddags- og aftenarbejde.
  • Har mod på at arbejde weekend, hvis opgaverne kræver det.
  • Kan se dig selv i en dynamisk hverdag og bringe dig selv i spil ift. udvikling af grupper og nye tilbud i kontaktpersonskorpset.

Vi kan tilbyde
  • Et udfordrende arbejde med stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet og den pædagogiske praksis.
  • En arbejdsplads som er optaget af at opretholde et godt arbejdsmiljø med tillid og tryghed som afgørende faktorer.
  • En arbejdsplads med en stor og bred faglighed, samt mange års erfaring med støttende indsatser til børn, unge og familier.
  • Mulighed for tæt sparring med kolleger, fagkoordinator eller leder.
  • Ekstern supervision.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.

Tiltrædelse 1. april.

Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til leder af Familiecentret Jonas Røge på telefon 41 91 15 23 eller på [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 19. februar 2025.
Samtaler afholdes mandag den 24. februar 2025 på Familiecentret, Skolegade 3, 9460 Brovst.

Der henvises i øvrigt til Familiecentrets hjemmeside: https://familiecenter.jammerbugt.dk/

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontaktperson
Nordjylland
Kontaktperson
Jammerbugt
Undervisning og pædagogik
Nordjylland
Undervisning og pædagogik
Jammerbugt

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Saltum Skole og SI

    Musik- og inklusionslærer til Saltum Skole

    Fuldtid

    Nolsvej 1, 9493 Saltum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nørtorupvej 39, 9690 Fjerritslev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Nørtorupvej 39, 9690 Fjerritslev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Skolevej 5, 9460 Brovst, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job